Hjemmeskolen i Fårhus

Ih, hvor skal man skylle og rydde op efter alle deres sysler, siger Kirsten.....der her skyller pensler....og hvidkål...og hvad hun ellers kunne finde :-) Svend,der ellers er mest vild med alt på hjul, faldt for perlekædernes charme. Med stor systematisk sans fremtryllede han de skønneste gaver til xxx....
.....mens Karen og Kirsten kastede sig over silkemaleriet. Her drysses der salt på værket...det har magisk effekt (salt suger vædske og trækker derfor farven ud af stoffet i sjove stjerneagtige mønstre)
ADVARSEL:

...for her kommer et lille kig ind i gaveboden:

Hjemmerørte violsæber i hånddekorerede sæbepumper (det er bare windowcolour, men det har en flot reliefvirkning, og så er det let at pille af, hvis det bliver slidt eller man gerne vil skifte dekoration)

Silkeslips og -tørklæde og skønne perlerier i frostet glas.

Ih, hvor bliver slægten flot ;-)

Det var blot et lille udvalg - vi har været rigtig flittige i år.

Til gengæld er der i dag bagt den første og eneste portion julesmåkager. Så er der da en chance for, at dåsen holder julen over.

I huset sover 5 vidunderlige unger i alle aldre.

Det er det bedste, jeg ved: Når de er her alle på én gang. Vi har haft en rigtig dejlig dag. Karen, Andreas og jeg var på køkkenholdet,Svend og Kirsten sørgede for underholdningen, Marie strøg juledugen og alt juletøjet og Helge flyttede møbler og hentede juletræet ind. Nu står det - pyntet i fællesskab - og venter på i morgen, hvor mormor, morfar og moster kommer og fejrer julen med os.

Hjemmeskolen holder juleferie nu. Vi vil lade os synke ned i de varme lade juledage, holde fri og nyde hinanden og den milde vinter. Vi har haft så mange ting at gøre og nu trænger vi vist til at komme lidt mere udendørs igen. Og kunne det så give lidt sne!!!!!

*****Glædelig jul & godt nytår *****
*******

****

# indsendt af Familien i Fårhus @ 12:37 AM 0 kommentarer

December betyder havregrynskugler - selv inden vi bager småkagerne. Vi fik i går besøg af Emil, en journaliststuderende, der havde fået den vilde ide, at han skulle køre fra Århus til Fårhus for at se, hvad en hjemmeskole mon kan være. Vi syntes,han skulle have lidt til kaffen efter den lange tur på landevejen - og hvad er bedre end et fad havregrynskugler? Og en kurv med luciabrød i (morgen -) dagens anledning. Han rullede ind i indkørslen 1½ time for tidligt, og da var vi i fuld gang i køkkenet (og heldigvis i tøjet ;-)), så han fik da rigtig syn for sagen med 3 unger, der måler, vejer, triller og smager :-) Desværre holdt portionen ikke, til Helge kom hjem, så vi måtte jo trille en ny portion. Så fik Karen selv den gode ide at fordoble portionen, så vi også kunne tage nogen med i legestue. Det gjorde hun så med rødt - for vi får jo nok brug for dobbelt portion en anden gang ;-). Jeg kunne se, hvordan øjnene scannede teksten for tal. Og så kom et rigtig godt spørgsmål: "Skal man så putte det i køleskabet 1 time i stedet for ½?" Praktisk matematik har mange fordele - vi snakkede om, at hvis man fx fordobler temperaturen,så finder man automatisk ud af, at det ikke er en god ide, haha. I øvrigt kunne Karen og Svend helt selv læse og blande den anden portion. (Hvor skønt at have tiden til at lave 2 portioner den samme dag). -Og så var det et meget positivt møde med Emil. Han var sørme god til at stille nysgerrige, velvillige og kritiske spørgsmål, til at leve sig ind i emnet og til at tale med børnene (han har endda ikke selv børn). Det - sammen med at hans artikel jo ikke skal offentliggøres - gav stof til en masse reflektion i en lang fri samtale om hjemmeskole og livet omkring det. Vi taler ind imellem om, at man burde kontakte pressen rundt omkring i landet. Ikke for at se sig selv i avisen, forstås, men for at udbrede kendskabet til hjemmeskole som en mulighed. Vi har haft lidt forbehold, fordi det ville inddrage børnene, og det er vi tilbageholdende med at "udsætte" dem for. Men med Emils besøg fik vi da lov at prøve situationen af - så tak for besøget, Emil, og god skrivelyst. Vi glæder os til at læse din opgave på fredag og til at se bare nogle af alle de billeder, du fyrede af :-) Emil fik en lang historie af Karen om Sancta Lucia, der bar mad ned i katakomberne til de kristne. Hun havde hænderne fulde og satte derfor lys på hovedet. Vi har også læst, at hun engang pillede sine øjne ud som en gave til en bejler, der var meget forelsket i hendes smukke øjne (hvilken overreaktion!!!),og det gav anledning til at fortælle, at vi havde mødt en bekendt, der har glasøje. Hos Lucia voksede iøvrigt et par friske øjne ud, og hun er nu helgeninde for de blinde. .....Nåja,og så fik han også lige historien om, at Svend samme formiddag havde væltet ALLE mine stabler med vasketøj (der VAR lagt sammen) ned fra bordet i bryggerset - og "så fik mor lyst til at SLÅ HAM!!! - men hun gjorde det ikke). GODT, det ikke er til avisen - hvad kunne man ikke lige få ud af det? Forklaringen er, at vi aftenen inden havde læst om Adam og Eva og talt om fristelser og om at få sure og vrede tanker og ideer. Om, at det er naturligt, men at kunsten er at lade være med at gøre alt det, man kan få lyst til (altså: "Det er okay at have lyst til at slå - men ikke okay at slå"). Da episoden i bryggerset var overstået,og Svend og jeg stod og samlede tøj op, stod Karen i døren og filosoferede:"Havde du lyst til at slå Svend, mor?" "Ja, det tror jeg næsten - det er godt nok surt at lægge alt det tøj sammen igen!!" - og så kom konklusionen: "Svend havde LYST til at smide med tøj - og det gjorde han. Jeg tror, det er fordi, han er lille. Du havde lyst til at slå - men du gjorde det ikke." "Men jeg gør det ikke mere, mor" kom det fra Svend. En lille portion skam og skyld er lagt i bunken - ak ja. En klog psykologbekendt sagde engang til mig, at man skal have bare lidt skam og skyld i dejen for at opbygge en samvittighed - det være hermed gjort!

# indsendt af Familien i Fårhus @ 5:08 PM 0 kommentarer

I fredags fyldte Karen eeendelig 6 år - HURRA!!!God morgen med sang (og nøje udvalgt fodboldtøj :-))

Nu har jeg sovet rævesøvn i timevis, så er det svært at se søvnig ud kl. 7.30, når I "vækker mig".

Efter vi havde hygget og kigget i de nye bøger, som var en 1 års fødselsdag til hjemmeskolen, kom Juliane, Ophelia, Chester og Else endelig. Pigerne hjalp hinanden med at pynte kagen (også legelagkagen i træ med velcro, som Karen fik af Svend og Kirsten). Billedet her er taget, lige inden der siges "Værsgo!" Det kan man næsten se på dem, ikke? Blikket stift rettet på kagen, inden Karen puster lysene. Bagefter blev atmosfæren nu meget mere afslappet :-) og vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag. Helge kom tidligt hjem, men måtte køre igen, for han spiller jo til julebal for tiden.Heldigvis kom morfar og mormor, Andres og Marie og faster Asta og Niels og gjorde dagen festlig og rar. Der blev spillet Olsenspil (også en gave) og læst bøger og indtaget den nøje udvalgte menu: Nuggets med pommes frites og pandekager. Jeg sneg en salatbar ind på bordet, men ellers er det fødselaren, der sætter menuen herhjemme. Det ved gæsterne på forhånd.

-Og hvad siger I til den nye prinsessekjole, hva?

I øvrigt er det nu 1 år siden, vi startede med at hjemmeskole. Det startede lidt som en leg - og går stadig for det meste som en leg :-) Her fra i sommers har det jo så været alvor - d.v.s. Karen nåede den undervisningspligtige alder. Fra skoleforvaltningens side har vi blot fået et brev om, at de ikke agter at føre tilsyn med hendes undervisning, før til næste skoleår, da børnehaveklassen endnu ikke er gjort obligatorisk. Det er meget rart med sådan en blød start, hvor vi kan finde vores egen melodi og se, om det er noget for os, inden vi skal vurderes udefra.

Om vores valg har jeg i august skrevet en artikel i Forældre og Fødsels blad. Her kommer et lille pluk:

Tænk at være så rig
At undervise sine børn selv er et luksusvalg på linie med at holde orlov eller at vælge at passe børnene selv i en periode i stedet for i en institution. Vi har en hverdag og et liv, vi alle trives rigtig godt med, og vi føler os rige at have den mulighed. Tænk at være med, når barnet tager det første skridt ind i litteraturens verden på egen hånd. Når de finurlige matematiske sammenhænge i hverdagen, i naturen, i kalenderen falder på plads og giver mening. Når tangenterne på klaveret pludselig følger sangstemmens stigen og dalen, og den lille udbryder; ”jeg fandt et stykke Evigglad”. Tænk at kunne putte sine børn direkte fra nattøjet til maletøjet og lade dem male med akvarel, til tørresnoren fyldes med 8 forskellige eksperimenter med, hvad gult kan blandes med og blive til – foruden det plakatstore portræt af ”Mig og Hannah, der var klædt ud som prinsesser”, 5 blå flyvemaskiner og lillesøsters vådt-i-vådt farveeksplosioner.

Tid til livet
Sådanne dage har vi jo haft de sidste 3½ år, hvor børnene er blevet passet herhjemme. Flokken er vokset, og de er blevet ældre. Vi har fået et solidt privat netværk af børnevenner og voksenvenner, som vi har det rart med, og som vi har tid til. Nogen af dem er herlige at bygge huler med, en kender alle fuglenes stemmer, nogen kan ikke lide sand i madpakken, men vil gerne med til stranden, når vi har spist, nogen går vi til gymnastik eller i legestue med, og de fleste kommer, når vi inviterer til fastelavnsfest med sambasang og tøndeslagning. Vi behøver god tid til det liv, og vi ville være rigtig kede af at pille et af børnene ud af den hverdag, der er så rig på fælles oplevelser og rummer rigelig med muligheder for at lære alt det, der skal og gerne vil læres – også når børnene når skolealderen.

Åbne valg
Helge og jeg havde nogle gode lange aftener med kaffe på kanden, hvor vi spurgte os selv og hinanden, hvad der var vigtigt. Havde vi styr på vores prioriteringer? Hvad ville vi gerne give vores børn – lige nu og desuden med ud i livet? Vi har jo også 2 store børn, der alt for hurtigt er blevet store. De har lært os, at det ikke er alt, der kan vente til en anden gang. Det er i dag, livet leves. Vi vil gerne leve det, så det ikke behøver at blive repareret i morgen.
Der følger nogle økonomiske valg med at have en voksen hjemme. Løsningerne kan være mange – orlov og hjemmearbejde er dem, vi har brugt indtil nu.
Selvom børnene bare bliver én dag ældre for hver dag, er det ganske nyt for os at have et skolebarn hjemme. Vi skal være vores ansvar for hendes læring bevidst. Desuden ved vi meget lidt om, hvad en hverdag for et større barn skal rumme, for at hun trives. At være del af en flok spiller en større rolle med alderen, og foruden søskendeflokken kan vi se, at Karen nyder at være sammen med jævnaldrende. De venskaber plejer vi med kærlig omhu, for ligesom familie er venner vigtige. Om små mennesker er designet til at være 20 jævnaldrende sammen mindst 4 timer dagligt for at trives socialt – det ved vi ikke meget om. Vi regner med at blive klogere hen ad vejen. Vi har ingen tidshorisont på. Der er ikke nogen, der skal være triste, føle sig isolerede eller pressede. Udearbejde og ”udeskole” kender vi jo og ved, at det også kan være stimulerende og sjovt. Vi har bestemt os for at tage et halvt år af gangen. Gøre det muligt og så se, hvordan vi alle trives i det. Det skal være et godt valg.

(Fra: Livets skole - om hjemmeundervisning, FogF blad nr. 6/06)

# indsendt af Familien i Fårhus @ 4:56 AM 1 kommentarer

Vi delte ½ stud med Heidi og Bent. Mens slagter Toni skar ud og fortalte, hvad det var..... ....skrev Heidi, Karen og jeg på poserne. Jeg skrev spidsbryst, benløse fugle m.m. (som er lange ord og ikke ligger lige for mht. lydstavning), mens Karen stod for BEN, BOV og TYK KAM. Der kom skam også dato på (06) og så selvfølgelig lidt røde hjerter til pynt - når nu det er hende :o)

# indsendt af Familien i Fårhus @ 9:46 PM 0 kommentarer

I år vil vi lave en julekrybbe.
I går,da jeg var på biblioteket, ledte jeg efter ide-bøger til projektet, men hvor der er flere nisse-klippe-klistre-bøger, end man kan slæbe hjem, fandt jeg ikke en eneste hobbybog, der beskæftigede sig nævneværdigt med julefortællingen. Jo, engle, naturligvis, men O Jesusbarn, hyrder eller stalde - til nød et par lysestager udformet som de 3 vise mænd. Hmpf!!

Til gengæld var der en del dejlige bøger med julefortællingen, så vi har i dag siddet med benene oppe og svælget i den elskede fortælling i mange udgaver. Vi har sunget og kigget billeder.Tøjet, skæggene, hudfarverne, de forskellige illustratorers forestillinger om, hvordan stalden har set ud. Og hvad er egentlig røgelse og myrra? Jo, røgelse har vi selv, men kun i pinde. Og de 3 vise mænd - kom de fra det samme land? Karen ville gerne vide, om Josef og Maria kunne forstå, hvad vismændene sagde, når nu de kom så langvejs fra. Godt spørgsmål! Hun fik en masse ideer til, hvordan især tøjet skulle laves og ville straks gå i kludekassen for at finde stoffer.

Nu har vi besluttet at forsøge med træpulpmasse til væggene i stalden, halm på taget, dukker med kroppe af piberensere dækket af tøj. Hænder, fødder og hoveder af Fimo. Får af uldtotter (som vi kan hente i næste uge hos Uwe, vores "bondemand", hvor vi køber kød. Vi skal i øvrigt slagte i morgen. En hel bagfjerding stud!). Og så skal der være lys i, men hvordan, ved vi ikke endnu. Dette er planerne. Nu er det skønne ved netop denne julekrybbe, at den skal kunne holde fra år til år. og vi har bestemt ikke lagt os fast på at blive færdige i år. Det ville da næsten være synd, for det sjove er jo at lave den.

Jeg ville finde materialer frem i aften, men Karen kunne slet ikke vente, så hun fandt modellervoksen frem; "jeg laver lige et par dukker for at øve mig". Her ser I Jomfru Maria med det lille Jesusbarn i armene og Josef ved sin side:

Længere nåede jeg ikke at følge med, for jeg skulle til korprøve. Da jeg kom hjem, sov hele huset. Og se så lige, hvad jeg fandt i kameraet - Karen har knipset løs ned i alle bøgerne:
Krybbestudier eller?

# indsendt af Familien i Fårhus @ 12:45 AM 0 kommentarer

Nu tror I måske, at vi ikke laver andet end at nørkle med alt muligt sysselværk - det gør vi faktisk næsten heller ikke ;o)

Se, vi har fået omgangssyge herhjemme, og det har stået på i 1½ uge nu. Fidusen ved omgangssyge er jo, at det går på omgang. Vi synes,det har grebet vældig fælt ind i vores dagligliv. Fx kunne vi ikke komme til gymnastik - stor ståhej :-(. Men jeg tør da ikke tænke på, hvis vi begge voksne skulle passe et udearbejde med syge og meget smittende børn (som ingen da vil passe, hvis de overhovedet fik lov) i så lang tid. Nu husker jeg pludselig deder umulige dilemmaer, da Andreasog Marie var små. I sidste uge lå Karen. Vi var derfor hjemme, og Svend,Kirsten og jeg var ude og pudse binduer og den slags, når vi trængte til luft. Faktisk var Karen også ude at lege lidt, men nogle dage lå hun også bare slapt i sofaen. Nu er det så Svend OG Kirsten, der er ramt - og moderen, der mærker en underlig tyngende træthed (uf, jeg MÅ ikke blive syg). Sådan et par små putter skal jo holdes under lidt nøjere opsyn, så der er dømt sofahygge med videofilm ad libitum (Dét er de ikke vant til, så indtil videre er det en lille attraktion i sig selv), men Karen er jo nylig genopstanden og ønsker sig lidt mere action - og der er ikke noget bedre for hende end at arbejde med farver og former. Det er simpelthen bare hendes rette element. Til daglig kunne hun nok sidde og tegne og male dagen lang, hvis ikke nogen sagde til hende, at "nu skal du lige med ud" og den slags. Så for at vi kan have det så behageligt som muligt alle sammen i den temmelig isolerede tilstand, sætter vi aktiviteter igang, som plejer at være lidt rationerede, og som børnene ELSKER!! Hmm, hvis man spørger Helge, er det vist mest mig, der skumler lidt i disse dage. Jeg trænger til luft og til at se lidt andre vægge. I går var jeg med Karen til trampolin. Var på biblioteket og fylde kassen med julebøger, mens hun sprang. ½ time før tid sneg jeg mig ind på bænken med Jeppe Åkjær - sad og læste lidt og så hende springe og hygge sig med de andre børn. Hvor banalt, det end må lyde, så var det en dejlig tur. Og jeg beundrer alle raske for at kunne hygge sig på den måde i dagevis i sådan en trummerum. Vi lærer da os selv og hinanden godt at kende om ikke andet. Finder ud af, hvad der gør hvem glade - og måske raske?
Jeg tror, Karen mest har nydt, at jeg har sagt JA hver gang, hun har spurgt, om hun må male. Vi havde nogle små lærreder liggende. Dem fandt vi nu frem. Sjov udfordring at holde sig i det lille format, når nu vi har tegnet gulvtegninger med store strøg i en lang periode. ( og vi siger ikke ,hvem vi har i tankerne, vel? :-) Karen er optaget af at blande farverne og af at styre det der medat mellemtørre, så detaljerne, hun maler ovenpå, ikke flyder sammen med baggrunden. Føntørreren er hendes bedste ven :-) Og man kan jo have et par billeder i spil ad gangen. Så kan man male på det ene, mens det andet tørrer.

Jaja, helt frisk ser hun nu ikke ud,vel? Men hun får al den tid og ro til at komme på toppen igen, hun kan bruge.

Temaet i hjemmeskolen har altså den sidste tid været:

TÅLMODIGHED :o)

# indsendt af Familien i Fårhus @ 3:01 PM 0 kommentarer

Pyh-ha. Så er premieren endelig overstået!

Aftenens forestilling diskuteres med lydmanden (som desværre ikke har sin gigantiske mikrofonhårs-paryk på på dette billede. Den var ellers så flot!)
"Aj far, gider du godt lige...stop det!!"

Ventetiden til de samtaler kan være lang, når man sidder på (pine)bænken sammen med Michael :o)

...men Marie tager de gamle med et smil.

hvad andet er der at gøre??

Vi var oppe og se Marie og Louises hyggelige værelse.

("Vi kommer om 5 minutter...på pladserne...færdige...løb...og hold da op, hvor har de dog en god kondi på den efterskole. Pigerne spurtede op og tændte fyrfadslysene og sådan lidt :-))

Desværre blev bilederne fra forestillingen ret uskarpe, men måske der kommer nogle af Werners snapshots på skolens hjemmeside: http://www.gram-efterskole.dk

# indsendt af Familien i Fårhus @ 12:35 AM 0 kommentarer

Bare fordi man er lige gamle, har samme køn og går i hjemmeskole, behøver man jo ikke falde i hak - men det gør Freya og Karen bare.

Nu er de fra Vanløse, så det er jo op til os voksne at give plads til sådan et venskab. Mette og jeg udveksler en masse over nettet, men alle - og især børn - har bedst af at få sat menneske, stemme, duft, latter og holde-om-skulderen på hinanden og VÆRE SAMMEN. Det var et par skønne varme dage.Vadehavet måtte de jo se - Kirsten og Svend viser vej på Rømø.

Mette og Silas - uh, det var altså lidt af en stiv kuling, der mødte os. Men bare lige en lille tur og blive rusket igennem.....

...og så langs Vadehavet til Nørremølle.

For vores mormor måtte de da også "se" :o) Hun har et dejligt værksted, hvor man bare må boltre sig ved det store tegnebord, og der er en masse mærkelige ting allevegne; fuglevinger, kranier, dukker og STEN. Pigerne havde samlet en hel vaskeklud fuld af sten (skal vi være fuldstændig ærlige, så var det vist mest murbrokker fra noget gammel kystsikring, men det er ikke så vigtigt). Dem slæbte de andægtigt hen til mormor og satte af i skødet på hende. For som Karen betroede Freya på bagsædet; "Min mormor er VILD med sten!!!"

Nåja, hun har da også en hjemmeside: http://www.arlu.dk - med masser af sten :o)

# indsendt af Familien i Fårhus @ 10:57 PM 0 kommentarer

Efter 6 timers leg i det fri i den milde november.......
.....godt vi havde bålet at varme os ved :-)

Skriveleg i kartoffelmel.

Karen er ved at få hold på både små og store bogstaver, og hun læser ad hjertets lyst. Vi har ikke haft brug for skoleskemaet til andet end at huske aftaler. Ingen fag. Det gav lige den afveksling og lystprægede motivation, der var tiltrængt. Forandring fryder :-)

Om eftermiddagen, når vi kommer ind, tænder vi lys og kryber sammen. D.v.s. jeg har jo altid lidt sysselværk, der skal ordnes: Aftensmad, vasketøj, støvsuger o.s.v. Tit vil nogen af børnene være med, og det er jo herligt med selskab. Andre gange leger de - og de leger rigtig godt sammen alle 3 og alene og 2 & 2 for tiden!! Så bliver jeg lidt hurtigere færdig. Nogen gange er det bedst at sætte lidt i gang ved bordet, mens jeg er lidt med - lidt i køkkenet. De tegner og skriver, maler og bygger - eller får en pose kartoffelmel og et par kander vand at udfolde sig med. Så skal de voksne bare pakke sammen med deres produktfashination - processen er en nydelse i sig selv.

Nu har vi desværre ikke noget billede af den fredag aften, hvor både Marie og Helge gjorde os selskab mad kartoffelmelet i hele 2 hyggelige, taktil-stimulerende timer. Når først man har fingrene i det, ved man, at det gør godt at bruge sine sanser, og det er slet ikke til at holde op igen. Helge fik Svend "på sporet" af en ny elsket leg: At iagttage hjulsporene efter alverdens køretøjer. Det har smittet af på vores gåture, hvor han spotter alle hjulspor, og vi gætter på, hvem der har kørt dér. Desværre er de færdige med at grave kabler ned i byen. Det var ellers en herlig tid for en lille "Byggemand Bob".

Åh jo - og så kom Per Vers forbi Kamæleonklubben med sit Snakbar-band. Det var en rigtig god eftermiddag, og hans formidable talent for freestylerap med stikord fra publikum har smittet af herhjemme. Vi rapper i takt til trommerne - eller træstammerne eller hvad vi nu er i nærheden af.

Med fare for at gentage mig selv: Det er en fornøjelse at have tid. Luft omkring oplevelserne, så vi både kan glædes i forvejen og genopleve og lade os inspirere bagefter.

# indsendt af Familien i Fårhus @ 10:04 PM 0 kommentarer

...og som altid i November skal vi passe på vores energi og især på hinanden. Hele Danmark sukker dybe suk, bliver skilt, får stress og tynges af mørket. Vi har faktisk haft en rigtig god og lærerig november, hvor mange ting måtte ligge stille og vente på bedre tider – bloggen her blandt andet :-) Vi har fået masser af frisk luft og været ude – også de dage, hvor det så virkelig træls ud indefra stuen. Vejret er altid bedre og friskere, end man regner med. Vi har værnet om den rette sengetid de fleste aftener. For novemberfælden hjemme hos os består i at blive langsommere og mere sløv, så når man ikke det, man havde tænkt sig, så bliver man længere oppe for at blive færdig ,så er man træt og sløv næste dag o.s.v. o.s.v. o.s.v. I år fik vi søvn og lys og luft og tid til hinanden alligevel. Hvad har vi så lavet da? På voksenfronten har det været revisionstid. Vores husovervejelser kender I allerede, og vi er mange skridt videre.....hmmm hmmm hmmm (hemmelighedsfuld nynnen ;-)) Vi havde også sat oktober og især november af til at eksperimentere med den økonomiske model, der indebærer, at jeg arbejder temmelig meget, når Helge har fri. Vi har prøvet det før, da jeg var redaktør, og gjort os mange erfaringer, men ikke efter at hjemmeskolen var officielt åbnet. Indtil videre må vi konstatere, at det var dejligt for mig at komme ud og ”lege lidt”, men det ikke er det, vi vil leve af. Ikke med børnenes alder lige nu, ihvertfald. Det gik fint, men dagene blev lidt ”stramme i planlægningen”, og papirbunkerne på skrivebordet ville ikke kunne tåle en gang gennemtræk :-) men nogen gange må man jo teste, om visionerne står mål med virkeligheden – hvordan skulle man ellers få dem filet til? I øvrigt har jeg været ude og prøve mit foredrag af: Foredrag for forældre og pædagoger/dagplejere, der nyder dagligdagen med børn i alderen 0-6 år: En bamse fra Mor Karen -om børns tidligste erindringer og betydningen af deres oplevelser. Ane Lundby kommer med gode ideer til dejligt samvær med børnene og en holdning til, hvad der er vigtigt at give dem med fra de allerførste år, både som forældre, pædagoger og dagplejere. Med udgangspunkt i egne tidlige erindringer og senere erfaringer som underviser og mor til fem giver hun sit eget bud på, hvordan børn lærer med alle sanser og hvordan vi kan have fælles fornøjelse af ”de mange intelligenser”. Undervejs i foredraget gives praktiske eksempler. -Meget inspirerende og givende. Men familiens november har været varm og god – givende og lærerig. Se her i vores lille billedgalleri: Nå, "blogger" vil ikke lægge billeder ind - igen :-( Jeg prøver en anden dag, men lægger alligevel indlægget ud nu.

# indsendt af Familien i Fårhus @ 4:21 PM 0 kommentarer