Hjemmeskolen i Fårhus: Det lille format

onsdag, december 06, 2006

Det lille format

Julemanden havde lagt sedler i pusserne (sønderjysk: hjemmesko)

Det stod: se og i og ovn

"Læs det, Karen!", sagde Svend. Aha, det er gået op for ham, at hun kan bruges i de situationer. I kan tro, hun voksede :o)

I vores ovn lå en kasse Play Mais. Byggemajs. De er farvet med levnedsmiddelfarve og lavet af majs. Fugtes blot med en fugtig klud for at kunne formes og klistre sammen.

Se for eksempel Karens prinsesseslot (nåh, hvilken overraskelse!) med blomsterbed og palme i gården:

Nu tror I måske, at vi ikke laver andet end at nørkle med alt muligt sysselværk - det gør vi faktisk næsten heller ikke ;o)

Se, vi har fået omgangssyge herhjemme, og det har stået på i 1½ uge nu. Fidusen ved omgangssyge er jo, at det går på omgang. Vi synes,det har grebet vældig fælt ind i vores dagligliv. Fx kunne vi ikke komme til gymnastik - stor ståhej :-(. Men jeg tør da ikke tænke på, hvis vi begge voksne skulle passe et udearbejde med syge og meget smittende børn (som ingen da vil passe, hvis de overhovedet fik lov) i så lang tid. Nu husker jeg pludselig deder umulige dilemmaer, da Andreasog Marie var små. I sidste uge lå Karen. Vi var derfor hjemme, og Svend,Kirsten og jeg var ude og pudse binduer og den slags, når vi trængte til luft. Faktisk var Karen også ude at lege lidt, men nogle dage lå hun også bare slapt i sofaen. Nu er det så Svend OG Kirsten, der er ramt - og moderen, der mærker en underlig tyngende træthed (uf, jeg MÅ ikke blive syg). Sådan et par små putter skal jo holdes under lidt nøjere opsyn, så der er dømt sofahygge med videofilm ad libitum (Dét er de ikke vant til, så indtil videre er det en lille attraktion i sig selv), men Karen er jo nylig genopstanden og ønsker sig lidt mere action - og der er ikke noget bedre for hende end at arbejde med farver og former. Det er simpelthen bare hendes rette element. Til daglig kunne hun nok sidde og tegne og male dagen lang, hvis ikke nogen sagde til hende, at "nu skal du lige med ud" og den slags. Så for at vi kan have det så behageligt som muligt alle sammen i den temmelig isolerede tilstand, sætter vi aktiviteter igang, som plejer at være lidt rationerede, og som børnene ELSKER!! Hmm, hvis man spørger Helge, er det vist mest mig, der skumler lidt i disse dage. Jeg trænger til luft og til at se lidt andre vægge. I går var jeg med Karen til trampolin. Var på biblioteket og fylde kassen med julebøger, mens hun sprang. ½ time før tid sneg jeg mig ind på bænken med Jeppe Åkjær - sad og læste lidt og så hende springe og hygge sig med de andre børn. Hvor banalt, det end må lyde, så var det en dejlig tur. Og jeg beundrer alle raske for at kunne hygge sig på den måde i dagevis i sådan en trummerum. Vi lærer da os selv og hinanden godt at kende om ikke andet. Finder ud af, hvad der gør hvem glade - og måske raske?
Jeg tror, Karen mest har nydt, at jeg har sagt JA hver gang, hun har spurgt, om hun må male. Vi havde nogle små lærreder liggende. Dem fandt vi nu frem. Sjov udfordring at holde sig i det lille format, når nu vi har tegnet gulvtegninger med store strøg i en lang periode. ( og vi siger ikke ,hvem vi har i tankerne, vel? :-) Karen er optaget af at blande farverne og af at styre det der medat mellemtørre, så detaljerne, hun maler ovenpå, ikke flyder sammen med baggrunden. Føntørreren er hendes bedste ven :-) Og man kan jo have et par billeder i spil ad gangen. Så kan man male på det ene, mens det andet tørrer.