tirsdag, marts 27, 2007

 

Multidansk

Dette er vores mappe med danskspil - der er både fotolommer og alm. plasticlommer i. De forreste spil her er fra Multidansk.horsens.dk
Der er ordplader og billedplader.Vi har printet "hele balladen" i 2 eksemplarer, så det ene eksemplar kan klippes i stykker til brikker. Så kan vi bruge pladerne allesammen. Der er mange måder at bruge dem på i kombination.



Lidt om hjemmesiden med materialet:

I et samarbejde mellem Horsens Kommunes bibliotek og kommunens tosprogskonsulenter er dette materiale blevet til:

http://www.multidansk.horsens.dk

Formålet er "at materialet generelt kan bruges til sprogstimulering, også for tosprogede børn i børnehaveklassen og i indskolingen. Ligeledes mener vi, at børn i de yngste modtagelsesklasser kunne drage nytte af materialet.
Børnene kommer via de legeprægede, interaktive opgaver i gang med sproglige aktiviteter på flere niveauer: Lytte, tale, læse, skrive. Læsningen og skrivningen vil naturligvis være legeskrivning og legelæsning. Dog vil der være indbygget mulighed for, at det dygtige barn tidligt tilegner sig egentlige læse- og skrivefærdigheder. " (Fra hjemmesiden)
, men vi har stor glæde af opgaverne. Dels er det sjovt at arbejde med headset på, synes børnene - dels er der en del opgaver, hvor man kan klikke på et ord og få det læst højt. Når man ser og hører et ord på samme tid, sker der en audio-visuel kodning, som giver meget.


Vi bruger sider med Uv materiale på nettet, når det er nødvendigt, at Karen arbejder selvstændigt i lidt længere tid (som i dag, hvor der er syge søskende, der kræver ekstra pleje).



I dag spillede hun en del rimespil, læste Ulven og de 7 gedekid (igen med mulighed for oplæsning ved at klikke på teksten),printede en påklædningsdukke ud og fandt så et meget fint billedlotteri med både ord- og billedplader. Vi brugte det sådan:


Denne her spillede vi idag. Ordplader og billed brikker (vi tog kun 2 plader i brug, så det var til at overskue)

Med en lille tegning på bagsiden af brikkerne, inden man klipper dem ud. bliver pladen selvkontrollerende (læg alle brikker på - læg et stykke papir over - vend rundt . TA DAAAA)












 

Virus & Vår

Sygdom er hver mands herre. Dagen efter gymnastikopvisningen så det kl. 10.30 pludselig sådan her ud.
(Fordelen ved at gå hjemme er, at børnene sjældent er syge - men møder de endelig en fremmed virus, ja, så bider den på med det samme)
Det er dejligt vejr og fuld sol på terassen lige udenfor for stuevinduet, så vi besluttede at så.
Hvad skal man vælge?
Meloner,asters, basilikum, tomater...og så vores solsikker, som vi selv har tørret. Fuglene nåede ikke at spise alle hovederne i vinter.
Først jord i potterne og vande meget grundigt!
Vi regnede ud, at hvis vi husker at vande, kan vi få op mod 600 tomater fra de små frø her. Glemmer vi dem, får vi 0. Karen begyndte at regne ud, hvor mange solsikker, man kan få fra 1 blomsterhoved, men da hun og Kirsten spiste en masse af frøene, bliver det nok "kun" til et par hundrede:-)
Som I ser, var Kirsten hurtigt frisk igen.

Vi må huske at holde øje med planterne!

Lav eftermiddagssol over marken og haven.

Våren er kommet!!!









søndag, marts 25, 2007

 

Gymnastiksæsonen er slut


At være en del af et fællesskab - en god fornemmelse.

Bov IF Gymnastik havde opvisning i dag, en vældig fin opvisning, hvor vi rigtig fik lyst til at lave en masse gymnastik. Vi var da også selv på gulvet. Karen med trampolinholdet og gymnastikholdet - Svend, Kirsten og jeg med far-mor-barn-holdet. Det har været en fin sæson, og vi har nydt at komme hen og få os rørt sammen med alle de andre. Nu er det så op til os selv at bruge og huske det hele hjemme i stuen, i haven, ved busstoppestedet, i skoven...........alle de stederm, hvor vi heldigvis ikke behøver at sidde stille.

HOP FALLERA.......

Der kommer Svend..



..og Kirsten....



...vinke vinke....

Tak for i dag:-)























 

Snapshots fra Mini Kamæleon Festival i Kolding

Karen, Heidi og jeg var til Mini Kamæleon Festival i Kolding lørdag d. 24. marts. 6 skønne koncerter med alt fra Swing, jiddish og verdensmusik til rockeventyr, barok og folkemusik.....de nye navne til næste års program gav os én på opleveren. Nu er det bare, hvad man skal vælge til det lokale program. Så megen talent......






Læs mere på http://lms.dk














torsdag, marts 22, 2007

 

Pocahontas rejse til de lilla bjerge

Vi sidder tit og digtetegner. Starter med en bunke store ark papir, og så starter én med at tegne og fortælle, en anden tager over, eller flere tegner sammen på en gang. Det er bare så sjovt og rart, mens det står på, og vi plejer sjældent at gemme tegningerne bagefter (de kan også været tegnet i sand eller jord - eller i luften eller på ryggen af hinanden. Vi har tit snakket om, at det kunne være sjovt at skrive en af dem ned en dag. Billederne er meget store, så vi tog fotos af dem bagefter og lagde på pc-en. Der er endda lavet layout, og vi har printet fortællingen som en lille illustreret læsebog.

Denne dag startede jeg (Ane) udfra stikord fra børnene.

Hurtigt tog de over, og Karen begyndte at pynte på mit billede.

Så tog det fart, og hun tegnede løs, mens vi digtede, lyttede til hinanden og historien.

Sådan endte den med at blive - så vidt vi husker:


Pocahontas rejse til de lilla bjerge


En dejlig sommerdag gik Pocahontas ud i skoven med bue og pil.
Der mødte hun Bedstemor Piletræ.








Hun spurgte:
”Hvordan er der i de lilla bjerge?”

Bedstemor Piletræ sagde;
”Der sidder en lille guld – fugl på min gren.
Den kan du spørge”

Den lille guldfugl fortalte:
”Oppe i de lilla bjerge bor der også indianere.
De har lamaer. Lamaer laver uld.
Indianerne laver tæpper af ulden.
Der er for koldt til at dyrke majs.

Hvis du rejser derop med en kurv majs til dem,
bliver de nok glade”
















Pocahontas fyldte et par kurve majs.
Så rejste hun afsted med sin veninde.
Op til de lilla bjerge.





http://www.nativeamericans.dk/

http://forlagetlee.dk/emner/indianerne/

Nu er det nat,
og Pocahontas og hendes veninde skal til at sove i deres tipier.

Nu er det morgen.
Pocahontas og hendes veninde skal til at stå op.


De mødte en pige på vej op i de lilla bjerge.
Det var en indianer-pige fra de lilla bjerge.

Pigen sagde:
”Vil I have et par tæpper?”

Så sagde de:
”Ja. Det vil vi da meget gerne.
Kan vi bytte med noget majs?”

Pigen sagde:
”Ja, det kan vi da godt”


Pocahontas blev glad.

Så fik de et par tæpper.
De syntes, de var meget flotte.

Fra den dag frøs Pocahontas og hendes familie aldrig mere om vinteren.



Snip Snap Snude Nu er den historie ude

-og her ser I et par gode links om indianere.



Nu er det nat,
og Pocahontas og hendes veninde skal til at sove i deres tipier.

Nu er det morgen.
Pocahontas og hendes veninde skal til at stå op.


De mødte en pige på vej op i de lilla bjerge.
Det var en indianer-pige fra de lilla bjerge.

Pigen sagde:
”Vil I have et par tæpper?”

Så sagde de:
”Ja. Det vil vi da meget gerne.
Kan vi bytte med noget majs?”

Pigen sagde:
”Ja, det kan vi da godt”


Pocahontas blev glad.

Så fik de et par tæpper.
De syntes, de var meget flotte.

Fra den dag frøs Pocahontas og hendes familie aldrig mere om vinteren.

http://www.nativeamericans.dk/

http://forlagetlee.dk/emner/indianerne/




mandag, marts 19, 2007

 

Stofbleer







































Der findes mange fornøjelige måder at skåne miljø, barnehud og pengepung. Sjældnere er det dog, at det kan lykkes på én gang. Samtidig plejer jeg hele 2 af mine interesser: Syning og genanvendelse. Og lille Kirsten? Hun bliver så glad, hver gang der er nye bleer i stakken. Her ses et lille udvalg:








Man lægger indlæggene i sådan - antal efter ønske:








-og lukker sådan:




Ups. Der skal jo et barn i:-)......SÅDAN!!














Materialer: genbrugte flonelslagner, håndklæder, t-shirts m.m.











Se udenlandske hjemmegjorte bleer til salg på:





http://hyenacart.com/





og






http://www.theclothresource.co.uk/nappywahms.htm









-det skulle man måske starte i DK også?


































søndag, marts 18, 2007

 

Filtede påskeæg

Vi har så meget dejlig karteflor - også små rester - så det er jo oplagt at prøve at filte, og vi tænkte, at æg vel var passende at starte med. Så var ambitiosniveauet ligesom lagt:-)
Jeg må tilstå, at jeg ikke er nogen "filtemoster" overhovedet,men jeg har prøvet at filte en bold på seminariet i min grønne ungdom og så diverse uheld i vaskemaskinen (haha). Derfor gik vi på nettet, og det så ud til at være enkelt nok, i hvertfald når det bare er små påskeæg.
Vi har lavet en lille kugle af uld, hevet totter af kartefloret og lagt dem bredt ud på kryds og tværs - også i lidt forskellige farver - og så ned i så varmt sæbespånevand, som vi kunne holde ud. Vi nuldrede løs, gned og gjorde ved, og det virkede rigtig godt. Børnene var jo ikke så tålmodige, men da det gælder om at få bevægelse i fibrene, fandt jeg på at putte totten i tåspidsen af en nylonstrømpe (har læst et sted, at det skal være kunstoffibre,for ellers filter ulden fast på stoffet. De bruger gardisette, som jeg så senere fandt ud af bare er "undergardiner". Dem har vi da masser af). Vi puttede altså ægget i tåspidsen af en nylonstrømpe, og så kunne Karen pludselig også få hold på den og gnubbe o.s.v. Svend svingede og kylede ned i fliserne, og det virkede også fint. Vi har sat lidt silkebånd på og hæftet tråden med en lille knappenål.Jeg har også set nogen, der broderer lidt. Det er jo altsammen medtil at holde på eventuelle smuttere :-)
Karen har filtet de 2 bolde og de 4 små æg med bånd om i midten helt alene.
Og så har der ellers været dømt familiesamling. Andreas kom i fredags, og Marie kom fra Prag lørdag (men sov så resten af dagen. Da hun stod op, bildte vi hende ind at det var søndag. Hun var lige ved at hoppe på den:-)) Søndag morgen var der No Mercy! "Klokken er 9, vi har dækket morgenbordet. Kan I SÅ komme op"



Denne weekend fik jeg også min overlocker til at du, så der er syet nye bleer og indlæg til Kirsten til den store guldmedalje. Og så har Karen digtet og tegnet en masse. Vi skal lige redigere, så kommer historierne og digtene på bloggen.......



I kan lære mere om filtning her:

http://www.emu.dk/gsk/fag/hnd/inspiration/filtning/index.html







 

Mariehønen på bustur

"Schyyyy, vær ganske stille. På den anden side af den lille skovsø ligger et dådyr og slikker sol", sagde Carsten, vores lokale buschauffør. Vi var på vej til byen, men han har en lille kaffepause indbygget i den tur, og da vi kører modsat af skolebørnene (fra Fårhus og ind til byen ved middagstid), så er vi ofte med til at drikke kaffe ved skovsøen. I dag så vi både dådyret, der var så langt væk, at vi måtte lære at zoome med kameraet. Kan I se det? Lige bag hegnet.
På vej til bussen så børnene en mariehøne. Den rejste med hele vejen til Padborg. Nu må vi zoome den anden vej - sjovt at lege med :-)

Så er vi fremme ved første stop - POLITIstationen, hvor vi skal omregistrere vores nye bil. Mariehønen er stadig med. I kan se, hvordan Karen holder den forsigtigt (og nej, I kan nok ikke se den:-))
Bagefter fik vi lov at gå om i gården, hvor der var de sejeste politibiler - og NØØØJJJJ, for en MOTORCYKEL!!!!! Svend var bjergtaget og talte om det hele vejen hjem.
Sidste stop på turen: Karen fik huller i ørerne. Efter laaang tids overvejelse og tagen sig mod til besluttede hun, at nu skulle det være. Vi havde sagt okay, men troede da ikke, det ville klæde hende SÅ godt. Kirsten og Svend passede på mariehønen imens. Den tog bussen med os hjem igen og blev sat af lige der, hvor vi fandt den. Om aftenen fantaserede vi om, hvad den mon ville fortælle til sin familie om alle sine oplevelser.

















onsdag, marts 07, 2007

 

Hvad gør I med de små, når I holder skole?

Vi oplever den samme stund med hver vores forudsætninger.

Ikke alle er stødt på hjemmeundervisning før, og når vi færdes rundt omkring, bliver vi ofte stillet en del spørgsmål - naturligt nok. Jeg tror, at der er et par standarder, der er kendt af de fleste hjemmeskolefamilier:
Hvad med det faglige?
Hvad med det sociale?
-men alle, der læser med på denne blog, ved, at vi har taget stilling til disse ting :-)

Vi bliver også ofte spurgt, hvad vi stiller op med de små, mens vi "holder skole". Jeg synes, at vi har været ret gode til at vise det i praksis, men jeg har alligevel gjort mig nogle tanker, som jeg gerne vil dele her.

Er det ikke hårdt at have dem alle 3 hjemme?
Det at være sammen med sine børn hele dagen er foruden at være en gave også indimellem et stort arbejde. Jeg oplever det dog som meget mere ligetil med de 3 små her, end det fx var at holde 1 uges ferie i Costa Del Baghave med Andreas og Marie, da de var små. Der gik lige et par dage, inden de fandt ud af at bruge deres hjem på en anden måde, end de plejede. Der var jo pludselig så meget TID, og legene var så hurtigt overståede.....men dagen var lang endnu. De fandt nu hurtigt på noget, og vi har mange gode minder fra de dage:-) Alligevel oplevede vi voksne nok også opgaven anderledes, lidt mere uvant. Vi var lidt mere PÅ og syntes også, at der skulle ske noget særligt, at der skulle være aktiviteter. Så jeg forstår godt, hvis andre udearbejdende forældre bliver trætte alene ved tanken om at passe sine egne 3 børn, og det er svært at forklare, at det vist ikke er så anstrengende, når det er dagligdag, som det er for os.
Men derfor kan jeg da godt ønske mig en fridag engang imellem :-)


Når der kommer varer, kan den ene godt tælle, den anden veje, den tredie sortere,den fjerde stille til side - og vi kan allesammen smage, når der endelig er riskager med chokoladeovertræk :-)

Forstyrrer det ikke meget med de 2 små, når Karen skal arbejde?
Svend og Kirsten kan umuligt larme ligeså meget som en hel børnehaveklasse tilsammen :-)
Nu sidder vi jo heller ikke så meget og boger den, som vi gjorde i starten. Den slags aktiviteter må man gerne holde lidt igen med, når man har et hjemmeskolebarn, der er bare 6 år. Livet i vores hjem byder på så meget andet, der kan læres af - også at læse, stave og regne. Der forstyrrer de små jo ikke, men er med i stedet. Naturligvis har hvert barn (og voksen) sine interesser, hvor en uinteresseret søskend kan virke forstyrrende, men så er vi da heldigvis ikke altid i samlet flok, men deler os lidt efter det. Vil Karen og jeg fx læse i bibelen, hvad hun ofte efterspørger (og det kan ikke holde Svend og Kirsten fangede), så gør vi det, mens Kirsten sover middagslur og Svend er ved at bygge en kæmpetogbane, eller vi putter Karen først i nattøjet, så vi kan ligge og læse i sengen, mens vi venter på de andre - og den noget "lettere" godnathistorie:-)


"Skal jeg skrive for dig, Kirsten?"

Er det ikke svært for den voksne at tilgodese alle behov?
Jo og nej.
Børnene er ikke så langt fra hinanden i alder, og vi har jo heldigvis TIDEN med os. Det er ingen skade til at følge hinanden lidt.
Når vi tager bussen til biblioteket for at hente bøger - måske om et særligt emne eller som Karen kan læse selv - så står vi da også stille længe for at se på bobcatten og rendegraveren, fordi det interesserer Svend. Eller synger Kirstens yndlingssang, fordi hun er ved at blive småtræt, så det er hende, der skal muntres lidt op - og vi kan alle blive enige om at det er godt at lege i bamses hus i børneafdelingen med al klædudtøjet.

Om onsdagen er vi i legestue i forsamlingshuset, som vi har været hver onsdag i næsten 4 år nu. Det har været meget forskelligt, hvem der havde mest fornøjelse af det. Da de små var spæde, har det jo været for de større børns skyld - nu er der ingen andre på Karens alder, men hun hygger sig meget godt alligevel. Kan lide at synge i rundkredsen, tegner med Inga, der er voksen og rigtig god til alt det kreative, leger med de andre, skærer frugt og har nogen gange forskellige andre opgaver. Hun er med, fordi vi er sammen, og man kan aldrig vide, hvad en dag vil bringe os - men vi tager derhen, så Kirsten og Svend kan lege med jævnaldrende.
Vi indretter os - og nogen gange deler vi os.
Vi er 2 meget forskellige voksne, og heldigvis ser vi også forskellige muligheder, når vi hver især har en stund med børnene.

Skal man se på det med "lærerbriller", så er det jo let. En almindelig skoleklasse med fx 20 elever har jo langt flere forskellige interesser, niveauer og behov. Så kan man også se storebrors drømmebil på nettet, mens storesøster syr, reparere en lastbil og binde sko på hende, der vil ud og øve at sjippe og amme den lille, der trænger til en hyggestund. "Træk et nummer", siger jeg, hvis køen bliver lidt lang - eller "hjælp hinanden" eller endnu bedre; "Jeg tror på, at du kan selv - prøv lige, så kigger jeg på". Desuden skal man ikke undervurdere værdien af, at børnene har hinanden.



"Enhver må synge med sit næb" - og det er inspirerende og nogen gange irriterende at spille sammen med andre.

Om Svend og Kirsten bare er på slæb som "det tynde øl"?
Nix!!!
Man kunne jo godt tro, at jeg stod bøjet over Karen og hendes ensomme skrivebog, mens de små bare måtte "finde på noget" og sejle deres egen lille sø, men det ville så være fordi man tænker "skole" som "en meget lille folkeskole med bare 1 elev". Prøv at tænke på, hvad der er lærerigt for en seksårig - og for en 2 årig og en 3 årig. Eller for den sags skyld på, hvad de ofte laver i en børnehaveklasse. (Folkeskolen er jo heller ikke som for 40 år siden bare "side 1, så side 2, så side 3" )Det ligger ikke altid så langt fra hinanden, vel? Måske bidrager den enkelte med noget forskelligt, mestrer et håndværk, en kunstart, en balancebom, en teknik forskelligt - og ofte, men ikke altid, er den ældste dygtigst. Andre gange gør de det bare forskelligt. Stensikkert inspirerer de tit hinanden med hver deres idéer.

Julegaverne er gode at lave sammen.


Æblehøst er for alle aldre. Der kan måles, tælles, vejes, snuses,smages, snakkes, grines - eller man kan jo også bare være sammen om at høste æbler!


Den ældste viser den yngste is i Danfoss Universe. Der er noget for alle.

Jordbærgrød og marmelade kan vi alle lide - så må alle også plukke,så godt man nu kan. Og synge "Hvor er nu den stakkels lille Nellie.......ude i det store grønne jordbærbed". Man kan jo ikke spise, mens man synger, vel? :-) Selvfølgelig var det en hjemmeskoleopgave at få vejet poserne af, så de lige passede til en familieportion.

Et lille juleshow behøver også flere forskellige specialister.
Den lille syngenisse, der også gerne vil dele billetter ud, den stærke trommespiller, der nemt slæber mange stole også, og selvfølgelig "præsentereren",der holder styr på aftenens program og hjælper med omklædningen til de forskellige numre. Popcorn og saft sørger forældrene for - og så må de være publikum sammen med naboer eller venner, der kommer forbi.



Jeg er sikker på, at udfordringen ville have været en ganske anden, hvis vi havde haft et helt lille spædbarn eller meget ældre børn, der også skulle tilgodeses fagligt på et højere niveau. Jeg har ikke prøvet nogen af delene selv, så måske er det mine uvidende fordomme, der får mig til at tro, at indlæringskurven for en 12årig ikke ville være stejl nok, hvis ikke man hængte i med opgavebøger m.m. Vi havde heller ikke troet, at Karens stavning ville have den fart, den har, når vi nu ikke bruger dertil indrettede bøger, men bare de ting og bøger i hverdagen, der fanger vores interesse. man kunne jo rejse ud med store børn og lade dem lære sprog ved ophold iet andet land, konstruktion og geometri ved at lade dem bygge, skille ad og samle.

Vores hjemmeskole vil også se helt anderledes ud om 4 år, når den yngste er 6 år. Det ville da være dejligt, hvis den stadig bestod til alles glæde og gavn.

Det ville helt sikkert være spændende og udfordrende og rejse nogle helt andre spørgsmål, men det er ikke dem, jeg har forsøgt at besvare her.

Det gjorde godt at få formuleret tankerne lidt - TAK til dig, der læste med:-)
















This page is powered by Blogger. Isn't yours?

Abonner på Opslag [Atom]