Hjemmeskolen i Fårhus

.....gør det godt at slå sig løs i timevis på en

Karen "løb løbsk" med kameraet og fangede de dejlige efterårsfarver.

Søndagen gik med en frisk cykletur til Frøslev Lyngpolde.

Iiiiih, de skrænter.

Sjove at løbe op og ned ad, glide på og springe ud fra.....og smaddertrælse at cykle i!!

# indsendt af Familien i Fårhus @ 12:22 AM 0 kommentarer

Når vi maler, bruger vi tempera, acrylmaling eller akvarel. I dag var det acrylmaling. Vi har de tre grundfarver: blå,rød og gul samt sort og hvid. Den sorte holder jeg gerne tilbage. Vores mormor kalder den "dræberfarven", fordi den slukker alle de andre farver, når de blandes. I dag havde Karen hældt en palet op til Kirsten, og hun syntes jo netop det var spændende med den sorte, fordi de ikke maler med den ret tit. Derfor gav vi os til at undersøge den sorte "dræber".

Mens Kirsten svømmede hen i koncentration og taktil oplevelse, kunne vi konstatere, at mormor havde ret: Alle de smukke farver blev til én grå pærevælling. Nok det dystreste maleri, Kirsten længe har lavet. Steiner mente jo ikke, børn er modne til at arbejde med sort, før de har skiftet tænder. Måske er der noget om snakken. Med vådfarver, der jo netop har en ekstra kvalitet ved at kunne blandes, kan man spørge sig selv, hvad det gør ved en lille sjæl at sidde med gråt-i-gråt. En enkelt eftermiddag går an, men ellers vil jeg nu fortsætte med at holde den sorte tilbage. Den er fin at tage frem til en sort hat, sorte dyr, nattehimler (med lidt blåt i).

Karen vil vældig gerne have den til konturstreger, en teknik, hun tager med sig fra blyantstegningerne. Så prøvede vi det. Vi lavede to røde kasser med sort kant.Den ene lavede vi, som man vil tegne med blyant: Sort kant - fylde ud med rød farve. Den næste lavede vi omvendt: Rød farve, kante op med sort. Det ligger en 5-6 årig fjernt at tænke sådan. Men hun kunne godt se forskellen, så derfor valgte hun at tegne med blyant og fylde ud med farver. Det var nemlig et meget præcist slot, hun ville lave i dag, så hun ønskede stregerne. Ellers maler hun mest i frihånd. Hun er også meget glad for vores stempelbogstaver. I dag forsøgte hun at vente på, at billedet tørrede, før hun lavede detaljer som skyer og mønster. Ikke let for en tålmodig sjæl, men når man har travlt med at blande en meget saftig grøn, går det nemmere.

Svend malede også. Han elsker at få et par farver direkte på papiret og så sidde og blande dem i store cirkelbevægelser. I dag bad han om blå og rød. "Så får du lilla, Svend" afslørede Karen. Ih, storesøstre. De kan ikke tie stille. Men Svend fik ganske rigtig sine lilla nuancer, og da han havde malet lidt, hoppede han ned og glemte i dette sekund sit billede. Børn som ham lærer os noget om proces og produkt. Hver ting til sin tid. Svend holder af processen, men er revnende ligeglad med produktet. Ofte laver han de fineste marmoreringer, så jeg må indrømme, at jeg ind i mellem bruger hans efterladenskaber som bund til fx et fødselsdagskort el. lign.

Svend satte sig med marimbaen og gav den hele armen. "Svend, jeg synes altså du spiller meget højt, kan du spille lidt mere stille? Det gør helt ondt i mine ører" "Nej mor, jeg går bare ud i gangen og spiller højt" svarede han. Kirsten hoppede bagefter ham, hun ville danse til hans musik. "Vil du med, Kirsten? Du kan godt lide at få ondt i ørerne, ikke også?". Logisk konklusion :o) Svend spillede en lang og ihærdig sang om ondt i ørerne - med den fedeste rytme:

"Ondt i ørerne

ondt i ørerne

Det kan vi li´ - jær jær

Det kan vi li´ - jær jær"

# indsendt af Familien i Fårhus @ 9:48 AM 0 kommentarer

Kvalificerede gæt

Vi prøver
Sådan gik det:

Billederne taler vist for sig selv.

Træ flyder
At penslerne flyder, vidste vi godt, fra når vi skyller dem. Det bliver nemlig tit til en vandleg. Én enkelt pensel flyder ikke, og vi tror, det er fordi, der er så meget metal rundt om børsterne. At en klemme - og en stor træklods! - derimod kan flyde, var en overraskelse. Det blev til en lille leg med, hvor mange klemmer der skulle i de forskellige ting fra "synkebunken" (koen, mønten ...), før de kunne holdes oppe. "Klemmen er svømmevingerne", sagde Karen.

Den tredie bunke
Faktisk burde der være en bunke mere; nemlig den med de ting, der kunne begge dele: Papir flyder, mens det er tørt, men synker, når det bliver vådt - hvis man lige prikker til det! En plastiktallerken eller kop flyder, til den fyldes med vand.

Sedlerne var Karens idé. Hovsa! Der er to y-er med hver sin lyd.

Mesterlæren:
At folde Peter Pedal skibe blev det største hit.
- og at se et barn bruge sin fotografiske hukommelse bekræfter mig i, at mesterlære ikke er så skørt endda. Det har en værdi at være til stede og bare folde hver sit skib, til "mesteren" bliver overflødig. Som da Dorthe inviterede mig til at lære at spinde. Det er så dejligt at mestre noget nyt. Knytte, strikke, slå en kolbøtte, lave en skrue på trampolinen,læse.......folde en Peter Pedal båd. -Det lærte jeg af min morfar.han kaldte det bare en sørøverhat :o)

Få flere idéer på: http://www.emu.dk/elever0-3/natfag/vand/forsoeg.html

# indsendt af Familien i Fårhus @ 2:32 PM 0 kommentarer

Flot lyn fundet påhttp://www.dmi.dk

Snapshot fra dagen derpå

Vi bor i grunden lidt dumt. Vi elsker naturen, har altid et eller andet værksted åbent (for enden af det lange spisebord) og ville gerne være selvforsynende - i et lille parcelhus! Det er nu godt 11 år siden, Helge og jeg aftalte, at "vi kan da lige prøve at bo sammen i dit hus, for at se, om vi kan finde ud af det, inden vi farer ud og køber noget sammen". Nu er det ikke fordi, vi har været i tvivl om det i 11 år. Det stod hurtigt klart, at vi to havde for meget tilfælles og for godt et øje til hinanden til, at vi ville gå glip af dét. Til Salg - skiltet nærmer sig også. men hvad så? Uuuhh at springe til et nyt kapitel - det kræver tilløb. For vi har jo ikke læst kapitlet endnu - det er ikke engang skrevet.

Man skal ha´ sjælen med! Det er i orden at mærke et sug i maven ved tanken om det ukendte - i stort og småt.

Børnene har længe været optagede af lyn og torden. De har spillet det på elklaveret og trommerne - og tegnet de værste orkaner. i aftes skete det endelig: Store fede zig-zag-lyn flængede nattehimlen. Træernes silhuetter trådte frem i blink - lige inden skraldet drønede. Helge havde børnene i bad. jeg kunne høre, at de snakkede om lynene. De skulle snart ind i familiesengen til godnatlæsning, så jeg gik ind og trak for. De skulle jo nødig blive bange! De var længe om at dukke op - gad vide, om han havde brug for hjælp til at berolige dem? Skulle der mon ikke lidt moderlig omsorg og indføling til? Her var så stille - var de stumme af kridhvid angst? - næh, badeværelset var tomt!! Hvor var mand og børn??

Midt mellem to tordenbrag hørte jeg stemmerne: "Nøøøj, se den der!! Og derovre!!" De stod da ude i haven i den silende regn med deres indfølende far. "Ja, de er blevet lidt våde, men de ville så gerne se lynene". Selvfølgelig! Sådan en chance må man ikke lade gå fra sig. Man skal se et lyn, når det er der - og mærke suget i maven. og er vi længe oppe - så er det jo godt, vi ikke skal nå skolebussen næste morgen.

Næste morgen var i morges. Vi stod op til endnu mere silende regn. nu er det da endelig blevet efterår. Børnene hoppede op og ned. Endelig nogen ordentlige vandpytter!! Det er godt nok længe siden sidst. Så vi har været på vandpyttejagt i dag - hele formiddagen. Sluttede traditionen tro turen af på markvejen, hvor der stensikkert er de længste og mest mudrede pytter - hver gang! I dem har vi leget hest i alle de der 11 år. Moren står i den ene ende og fodrer med imaginære gulerødder, hvorefter hestene løber ga-ga-lop ga-ga-lop gennem den lange vandpyt ned til den anden ende, skifter hjulspor og galoperer tilbage igen efter nye gulerødder.

På vejen hjem blev Karen lidt stille. "Du mor, når nu jeg er færdig med den bog med fastelavnsriset på - hvad skal jeg så lave?" "Tja, vi kan jo finde på så meget - læse i bøger, skrive historier og sådan" "Har du en ny bog til mig?" "Ja, vi har faktisk en læsebog med opgaver til. Den kiggede du jo i med far her sidst. Den kunne du jo arbejde lidt i" "Arh, jeg ved nu ikke - jo,måske i næste uge. Kunne vi lave dansk-fri uge i den her uge?" Jo, det kunne vi godt. Man skal have sjælen med. Da vi kom hjem, tog Karen "den med fastelavnsriset" frem. Man kunne jo altid hygge sig med et par sider. Og måske hygge sig lidt med det der sug i maven, når man tænker på en ny bog, som man ikke kan læse - endnu! Den kommer først ned fra hylden, hvis hun beder om den.

Så var det jo gymnastikdag, og i dag var Kirsten, Svend og jeg til forældre-barn gymnastik, mens Karen var på sit eget hold sammen med Ophelia og Juliane. der var høj puls for os alle, sjove sanglege og en stor bane med gå-på-line,kravl under og over og hop ned, faldskærm og .....gang i den!! Dét var sjovt. Kirsten havde hovedet fyldt med våde krøller, da timen var slut, og Lone (instruktøren) fik bare lige en spontan krammer af Svend, inden vi gik hjem. Helge hentede os med bussen fuld af glade småpiger, der sådan havde været på egen hånd - uden forældre! På forsædet glædede vi gamle os alligevel over det. De overlever den manglende institutionalisering. De er endnu ikke endt som sociale analfabeter :o) Vi bliver tit spurgt om det: Hvad med det sociale? Jo tak. Det sociale, det nyder vi!

P.S. I skal lige se de smukke - og lækre - bolcher, vi lavede i weekenden. Marie er mester i at tæmme den varme masse. Skal man endelig snolde lidt, er det ikke så tosset at lave det selv. Så ved vi, hvad der er i - blandt andet en hel masse sukker :o) Olier og naturfarver er fra http://www.urtegaarden.dk

# indsendt af Familien i Fårhus @ 10:39 PM 0 kommentarer