Hjemmeskolen i Fårhus

Flot lyn fundet påhttp://www.dmi.dk

Snapshot fra dagen derpå

Vi bor i grunden lidt dumt. Vi elsker naturen, har altid et eller andet værksted åbent (for enden af det lange spisebord) og ville gerne være selvforsynende - i et lille parcelhus! Det er nu godt 11 år siden, Helge og jeg aftalte, at "vi kan da lige prøve at bo sammen i dit hus, for at se, om vi kan finde ud af det, inden vi farer ud og køber noget sammen". Nu er det ikke fordi, vi har været i tvivl om det i 11 år. Det stod hurtigt klart, at vi to havde for meget tilfælles og for godt et øje til hinanden til, at vi ville gå glip af dét. Til Salg - skiltet nærmer sig også. men hvad så? Uuuhh at springe til et nyt kapitel - det kræver tilløb. For vi har jo ikke læst kapitlet endnu - det er ikke engang skrevet.

Man skal ha´ sjælen med! Det er i orden at mærke et sug i maven ved tanken om det ukendte - i stort og småt.

Børnene har længe været optagede af lyn og torden. De har spillet det på elklaveret og trommerne - og tegnet de værste orkaner. i aftes skete det endelig: Store fede zig-zag-lyn flængede nattehimlen. Træernes silhuetter trådte frem i blink - lige inden skraldet drønede. Helge havde børnene i bad. jeg kunne høre, at de snakkede om lynene. De skulle snart ind i familiesengen til godnatlæsning, så jeg gik ind og trak for. De skulle jo nødig blive bange! De var længe om at dukke op - gad vide, om han havde brug for hjælp til at berolige dem? Skulle der mon ikke lidt moderlig omsorg og indføling til? Her var så stille - var de stumme af kridhvid angst? - næh, badeværelset var tomt!! Hvor var mand og børn??

Midt mellem to tordenbrag hørte jeg stemmerne: "Nøøøj, se den der!! Og derovre!!" De stod da ude i haven i den silende regn med deres indfølende far. "Ja, de er blevet lidt våde, men de ville så gerne se lynene". Selvfølgelig! Sådan en chance må man ikke lade gå fra sig. Man skal se et lyn, når det er der - og mærke suget i maven. og er vi længe oppe - så er det jo godt, vi ikke skal nå skolebussen næste morgen.

Næste morgen var i morges. Vi stod op til endnu mere silende regn. nu er det da endelig blevet efterår. Børnene hoppede op og ned. Endelig nogen ordentlige vandpytter!! Det er godt nok længe siden sidst. Så vi har været på vandpyttejagt i dag - hele formiddagen. Sluttede traditionen tro turen af på markvejen, hvor der stensikkert er de længste og mest mudrede pytter - hver gang! I dem har vi leget hest i alle de der 11 år. Moren står i den ene ende og fodrer med imaginære gulerødder, hvorefter hestene løber ga-ga-lop ga-ga-lop gennem den lange vandpyt ned til den anden ende, skifter hjulspor og galoperer tilbage igen efter nye gulerødder.

På vejen hjem blev Karen lidt stille. "Du mor, når nu jeg er færdig med den bog med fastelavnsriset på - hvad skal jeg så lave?" "Tja, vi kan jo finde på så meget - læse i bøger, skrive historier og sådan" "Har du en ny bog til mig?" "Ja, vi har faktisk en læsebog med opgaver til. Den kiggede du jo i med far her sidst. Den kunne du jo arbejde lidt i" "Arh, jeg ved nu ikke - jo,måske i næste uge. Kunne vi lave dansk-fri uge i den her uge?" Jo, det kunne vi godt. Man skal have sjælen med. Da vi kom hjem, tog Karen "den med fastelavnsriset" frem. Man kunne jo altid hygge sig med et par sider. Og måske hygge sig lidt med det der sug i maven, når man tænker på en ny bog, som man ikke kan læse - endnu! Den kommer først ned fra hylden, hvis hun beder om den.

Så var det jo gymnastikdag, og i dag var Kirsten, Svend og jeg til forældre-barn gymnastik, mens Karen var på sit eget hold sammen med Ophelia og Juliane. der var høj puls for os alle, sjove sanglege og en stor bane med gå-på-line,kravl under og over og hop ned, faldskærm og .....gang i den!! Dét var sjovt. Kirsten havde hovedet fyldt med våde krøller, da timen var slut, og Lone (instruktøren) fik bare lige en spontan krammer af Svend, inden vi gik hjem. Helge hentede os med bussen fuld af glade småpiger, der sådan havde været på egen hånd - uden forældre! På forsædet glædede vi gamle os alligevel over det. De overlever den manglende institutionalisering. De er endnu ikke endt som sociale analfabeter :o) Vi bliver tit spurgt om det: Hvad med det sociale? Jo tak. Det sociale, det nyder vi!

P.S. I skal lige se de smukke - og lækre - bolcher, vi lavede i weekenden. Marie er mester i at tæmme den varme masse. Skal man endelig snolde lidt, er det ikke så tosset at lave det selv. Så ved vi, hvad der er i - blandt andet en hel masse sukker :o) Olier og naturfarver er fra http://www.urtegaarden.dk

# indsendt af Familien i Fårhus @ 10:39 PM