fredag, oktober 06, 2006
Levende musik
.....havde publikum i sin hule hånd!
Så fik vi musik på plakaten. I en verden med masser af digital musik og uendelige muligheder for elektroniske effekter,CDer med kommercielle serieproduktioner...............der er vi lykkelige for vores Kamæleonkoncerter her i lille Bov Kommune http://www.bovkommune.dk/sw8597.asp. De er arrangeret i samarbejde med http://www.lms.dk og giver os skønne oplevelser med levende musik af høj kvalitet udført af professionelle musikere - og så er det rettet mod fælles oplevelser for børn og deres forældre.
I dag har vi været til koncert med Drums Across. De stillede med deres djember og deres fortælling om verdens kedeligste dreng, Uffe, som de tog med i en tidsmaskine verden rundt i slavernes fodspor fra Afrika til Jamaica og op gennem USA - gennem de musikalske stilarter. Børnene var med HELE TIDEN, blev inddraget med krop, sanser og følelser. Nu mærker jeg lige, at ord ikke rækker, når man har haft en total musikoplevelse. De var så hamrende seje på deres trommer og med kroppe og stemmer og.....ja, det er vi høje over, at vi ikke gik glip af.
Læs mere om Drums Across her:http://www.afruit.dk/drums_across.htm
Dagen startede så fint med, at Kirsten kom slæbende med Dansk Sang. "Østen østen" . Vi var faktisk ikke stået ud af sengen endnu. Der sad vi mellem dynerne og sang "I østen stiger solen op", "Nu titte til hinanden" og den med ørentvistens fald; " Nu er det længe siden". Vi kom rigtig om til høstsangene "Marken er mejet", "Solen brænder rød og hed" og "Det lysner over agres felt". Vi synes, han er så herlig, når han byder os en plads i sin "grøftekantssofa" (Velkommen i vor grønsværsstol...), som han synes er hans, så længe han sidder dér - ganske som vandringsmanden i Mumitroldene, der siger; "Alt det smukke er mit, så længe jeg kigger på det - så behøver jeg ikke slæbe på så meget". Det kunne vi grådige samlere nok lære noget af.
De gamle lange sange.......når vi synger dem for børnene, er det ligesom med højtlæsning. De lytter og nyder sproget og fortællingen. De "indtrykker". Derpå slår det aldrig fejl - så skal der "udtrykkes". Vores musikstund sluttede med en solid omgang morgenmotion og dans til Solkanon - gennem hele huset.
Alt dette, blot fordi Kirsten kom slæbende med en bog - og vi havde tiden. Hvor er vi dog heldige at få så mange fine stunder.
Abonner på Opslag [Atom]