søndag, februar 25, 2007

 

Vinterferien er slut

Hold da helt ferie, hvor har vi været sociale den sidste ugestid :-)
Vinterferien har stået i vennernes, legens og samværets tegn. Efter festen blev Mette, Freya og Silas heldigvis til tirsdag, så vi nåede at hygge i ro og mag med hinanden - nu de havde taget turen. Bilens bremser steg af - desværre - så det begrænsede os da lidt, men vi er ikke typerne, der lader os slå ud, og det blev et par rigtig rare dage. Mit hoved summer stadig af alle de tanker, vi to koner har vendt ind imellem samværet med børnene. PCen var pakket væk, og kameraet fyldt, så der er ingen billeder til bloggen, men i vore hjerter gemmer vi minder om gode dage. Se også deres blog: http://www.skolefri.blogspot.com


Senere fik vi visit igen - denne gang af et repræsentativt udvalg fra Sostacks: Anne, Julie og Oliver. Ren råhygge, leg, leg og leg. Der blev udvekslet stofblefif, madplaner (Anne havde faktisk sat menuen hjemmefra, med alt det, hun skulle nå at smage :-) De var heldigvis overhovedet ikke kræsne) og vores nye skovlegeplads blev prøvekørt i det milde vejr, vi havde hernede, mens resten af landet sneede inde.Dét mærkede vi ikke noget til - VI VIL OGSÅ HA´SNE!!!!!

Efter en rolig weekend, hvor vi har lært vores nye sofa(!!!!!!) at kende, spillet til Emmelys fødselsdag og fået ny bil(!!!!! ih, sikke vi kan, hva´?) er der gjort klar til hverdagen, der banker på igen i morgen.

Der står gækkebreve på programmet - og dermed spejlingsakser, geometri, H.C. Andersens klip, digtning, rim og meget mere.












lørdag, februar 24, 2007

 

Sikke en fest :-))))

Så kom dagen. Alle strømmede til fra nær og fjern.
Selv fra himlen var udsendt en engel - selveste Skt. Peter alias morfar, der tjenstvilligt rettede på Byggemand Bobs seler. Globetrotter-mormor netop hjemvendt fra fortryllende Gran Canaria (Da regnen holdt op, foldede kæmpemæssige blomster sig ud i alle farver - og der var 3 meter høje kaktusser!!! - Karen lyttede tryllebundet med åben mund)


Farmand pirat overlevede alle attentater og fattede basguitaren....
.......og ALLE sang, spillede og dansede til Jamaica, Karneval på Cuba og her:
"...så laver vi ballade. Ballade, ballade, ballade, Yeaaaahhhhh"
Så var der tøndeslagning i haven. Henrik blev kattekonge og valgte sig en krone (men der var jo kroner til alle, og "kronetræet" blev ribbet, inden folk gik hjem)
Silas fik da nok af det bankeri og legede i legehuset i stedet - TIT TIT, Silas.


Så var der kager, kakao og frugt - og der blev leget i hver en krog af huset. 18 børn og 15 voksne fik vi det til. Ved 17-tiden blev der heppet på ekstranummer. Fastelavn - bonk bonk - fastelavn - bonk bonk - fastelavn er det bedste vi ved - bonk bonk........Åh ja, sikke en fest.

Tak til alle I gode venner, glade, syngende, livlige, snakkende, åbne gæster, som gjorde dagen så fin.

VI SES TIL NÆSTE ÅR:-)














onsdag, februar 14, 2007

 

Så er vi klar - I kan bare komme:-)

Der er tønde, der er sanghæfter og kroner til alle..........prinsessen har været til sit første bal og er således i topform..... VI har blandet farver og malet.....
.....og selvfølgelig også trommet lidt med penslerne:-)
Vi er SÅ klar, vi glæder os så meget.
SÅ nu vil vi holde lidt vinterferie og bare vente på, at det bliver søndag:
GOD FASTELAVN TIL ALLE!!











mandag, februar 12, 2007

 

Hvem er den ægte prinsesse her?

Bliver jeg ikke bare den fineste prinsesse til ballet? Aj, pjat :-) Marie har syet kjole til Kirsten - og lavet fin krone.


What´s the difference? Det er Karen øverst :-)

Rigtig sjov opgave. Vi så et slangemenneske i vintercirkus i sidste uge. En ung pige på 15 år, der lavede akrobatik til Disneys musik fra Arielfilmen. Iført - ca. - sådan et kostume her. Ret smart med bukser og fødder, der ligner en fiskehale, når man samler benene. Så er det da til at bevæge sig i, og man kan tage fødderne af og komme på land (ganske vist uden at miste sin tunge:-)), hvis man fx skal ud i sneen og slå katten af tønden. Vi har taget mod til os og læst H.C. Andersens originaludgave af Den Lille Havfrue. Der er alligevel langt derfra og så til den Ariel, vi kender fra Disneysjov om fredagen. Her i weekenden har Karen og jeg så været på jagt i skuffer og skabe for at finde de helt rigtige farver og stoffer. Morgenkåber, bluser, kjoler....ingen er gået ram forbi. Karen er ret skrap til at se mulighederne i de enkelte tekstiler - og nu hænger havfruekostumet altså klar. Svend vil være "ikke noget", men jeg tror alligevel, jeg lister lidt udklædningstøj med i tasken, hvis nu han fortryder.....men pyt - han går mest af alt op i at tromme og synge til fastelavnssangene. Dét er til gengæld også lige sagen. og så glææææder han sig til at få lov til at "dokse løs på tønden" ;-)

I morgen skal vi lave sanghæfte,handle ind og male tønde.

-Og så har Marie og jeg inviteret hinanden i biffen i morgen aften!!



søndag, februar 11, 2007

 

En tand for meget

Sidste billede af Karen med alle mælketænder i munden. Bemærk hvordan den ene tand i undermunden dingler.Så røg den! Marie overtalte hende til at dreje den lidt:"Hallo hallo, Julie! Godt at du kommer til fastelavnsfesten! Ved du hvad, jeg har tabt en tand! Hvad siger du? Har du også tabt en tand? Kun én? Det har jeg også. I undermunden? Der tabte jeg også min....Skal du være fjernbetjening til fastelavn? Jeg skal være havfrue. Min storesøster er ved at sy prinsessekjole til min lillesøster. Nå, jeg skal ringe til mormor og fortælle, at jeg har tabt min tand...MOJN"
Ja, vi syr og maler på livet løs.
Og har kogt suppe, så vi har noget nemt til om aftenen efter festen:
"Vil du lugte til en porre eller et løg, Kirsten?"
Alle børn var i køkkenet for at skrælle og snitte. De skarpe knive må man jo lære at håndtere forsvarligt, inden snitte-pinde-sæsonen snart sætter ind.
-Og så var onkel Mads lige forbi. Han puttede børn, mens Helge og jeg tog til Tønder og så musical. Andreas gav den gas ved trommerne på scenen i "The Commitments" med 10. Vest. SÅ fedt at han skiftede til 10. klasse. Han var strålende glad - og havde i hvertfald heller ikke glemt, hvad man skal med et par trommestikker:-))

"Se, onkel Mads, er jeg ikke bare en "pasesse"?"


Da vi var nede med invitationer til Hannah og Emily, spurgte pigerne, om de måtte sove sammen. Torsdag aften! Tja, hvorfor ikke? Pakke-pakke - og sådan blev det. Her ser I sove-sammen-holdet:
I dag kom så sneen, og Helge tog de 3 små med på kælkebakken, mens Marie og jeg syede og syede og syede. Tanden skulle jo med i en plastikpose.........og nu er den væk:-((( Under hovedpuden ligger et brev:

KÆRE TANFE

VIL DU KOMME MED MIN TAND ELLER OSSE EN MØNT?

JEG HAR TABT DEN OG NU ER DEN VÆK.

KÆRLIG HILSEN KAREN



onsdag, februar 07, 2007

 

Fastelavn er mit navn

Nu vil vi sørme holde fest!!!Kronerne er klar. Børnene har lavet en regel om, at kattekongen/dronningen vælger først, og alle andre, der også vil have en krone, kan tage bagefter. Det er mest fordi, vi er vilde med at lave dem:-)
Traditionen startede sidste år. Vi sad i bussen og fik idéen. Sendte spontant en sms rundt til dem, vi lige kunne komme på. De sagde heldigvis - og lidt ups! - JA TAK allesammen, og pludselig var vi nogle dage efter knapt 40 mennesker i vores stue:-) Rigtig sjovt, og vi blev opfordrede til at gentage, så nu er vi igang. Først skal der laves invitationer - ikke bare en sms i år! karen skrev den på computeren:
Kære

Jeg vil gerne slå katten af tønden
med dig og hele din familie
søndag d. 18. februar kl. 14.

Vi vil danse og synge
slå katten af tønden
og spise fastelavnsboller
(sammenskuds)

jeg glæder mig til at se jer.

Kærlig hilsen Kirsten, Svend og Karen

su: senest 11.februar
74676813/60216813
anelundby@mail.dk

ale sgal være klætud
i må grne blyve malyt i
hodyt hos os.
-det sidste tilføjede Karen lige selv, efter jeg var gået. Åh, hvor er det herligt med lydstavning - og det varer så kort, ikke? Hvor længe mon hun staver sin søsters navn: KIJESDEN ?

Så skal den nye glimmerlim afprøves. Masker i frihånd - de sprøjter ud af hende i denne tid. Og vi bliver målt mellem øjnene, så hullerne kommer til at passe. Og også rundt om hovedet til elastikken. Det er en komfortabel fremgang fra sidste år :-)Vi laver fastelavns-statestik:

-Hvem skal med?

-Hvor mange b (børn) og v (voksne) kan de komme, hvis de kommer alle?

-Hvor mange poser skal der i tønden? (babyer skal jo ikke have pose, men børn)

-Hvor mange kaffekopper skal vi bruge?

- eller instrumenter til Sambaen, tallerkener, siddepladser?

-Hvor mange invitationer?

-Hvem har vi lavet til - og sendt?

-Hvem har svaret - og kunne de eller kunne de ikke komme?

Dét arbejde triggede hende på en god måde, det var tydeligt. Lidt ligesom når vi laver madplan og ugeskema. Systematiseren, overblik, sortering, orden og udfordring.

Her ser I vores invitationer. Vi fandt en bog med disse søde katte, der bliver enormt lange, når man folder kortet op. Jeg klippede, Karen pyntede. Den søndag eftermiddag sad hun bare og arbejdede i 5 timer. Rejste sig kun for at finde et viskelæder. Jeg havde været oppe at stå mange gange, forsøgt at lokke med en tur i haven, men nix - "jeg skal liiige". HUn var ellers lidt knotten, da Svend og Kirsten kørte med Helge på genbrugspladsen. Der elsker hun at komme med. Men da hun hørte, at butikken var lukket, gik det an. og da først vi fik begyndt....... Da vi var færdige, kom hun lige i tanker om én mere, hun gerne ville invitere, og så lavede hun lige den lille kat på kortet nederst til højre - bare sådan frit med saksen. Vi havde ikke flere printede tekststykker, så hun skrev: VEL DU SLÅ KADEN A TØNØN MÆD MINE VÆNÅR? Uh, jeg er jaloux på modtageren - gid jeg kunne gemme den. Den skulle hun se, når hun bliver stor.

Vi har valgt sange, som vi øver flittigt:

*Fastelavn er mit navn

*Kan du gætte, hvem jeg er?

*Fastelavn er det bedste, jeg ved

*Jamaica

*Kom nu med til Karneval

*Karneval på Cuba

(flere forslag modtages gerne - og rigtig gerne her på bloggen, så andre kan få glæde af dem også)

Nu kan både Svend og Karen spille en calypso på tromme. Og følge et break. Som fx denne (råbe-)sang:

Fastelavn (bonk bonk)

Fastelavn (bonk bonk)

Fastelavn er det bedste jeg ved (bonk bonk)

Så skal vi slå tønden ned (bonk bonk)

-Den kan I godt lære allesammen, for den har måske nok en melodi, men den bliver jo skrålet, så man kan godt bare råbe den. "bonk" står for slag på et-eller-andet, men startede som klap hos os. jeg kan desværre ikke huske, hvor vi har den fra. Karen siger; "den lyder så vaks, som om det er nogen børn, der har lavet den - eller en, der ved, hvad børn kan li´". Hmm, måske er det bare en, nogle elever har lavet engang?

Sidste år var der mange, der spurgte, om de skulle tage noget med, hvortil vi strax sagde JA TAK! Og hvilket kagebord!!!

I år er vi gået et skridt videre og har været frække nok til at skrive det i invitationerne. Vi lægger altså hus til og maler tønden. Håber så, at gæsterne kommer med fastelavnsboller, kakao, juice, frugt eller hvad de nu lige finder på og har tid til at bixe med.

-Og så ser vi da frem til forhåbentlig at kunne ekspandere næste år - enten i antal eller bare i cm2 pr. deltager:-)

-fortsættelse følger sikkert en af dagene, hvis vi får tid til at skrive.




This page is powered by Blogger. Isn't yours?

Abonner på Opslag [Atom]