mandag, april 30, 2007

 

Hjemmeskolevennerne kommer

Hvor er det dejligt, at I kom hjem fra Frankrig igen, Mette og Freya og Silas. Ja, også Eric, men du måtte som så mange andre blive hjemme og tjene penge, mens vi bare hyggede os med at få besøg af din familie. Tak for lån :-) 4 skønne dage fik vi sammen denne gang, og det var ikke ét sekund for meget. 5 børn og deres idéer - jo, vi kedede os ikke:-) Den første aften hyggede vi med kartoffelmel, som stadig hitter herhjemme: IIIhhhh...det smelter ud af hænderne på os!!!
Næste morgen var vejret atter fantastisk, og vi bagte vores frokostboller på bålet.....(og rørte selv smør, men mere om det i indlægget om "mælken").....
.....inden vi trak staffeliet frem, og fik eftermidaggen til at gå med dét.
...så kan man altså heller ikke tåle at sætte sig for at se børnetime :-)
Lidt specielt denne gang var, at det er sidste gang - foreløbig - at vi kan rende sammen til hverdag og bare være sammen i dagevis. På mandag starter Karen efter eget brændende ønske i børnehaveklasse på distriktsskolen. Og efter sommerferien er det Freyas tur til at prøve det. Skoletaske, drikkedunk, madpakke, lektier, skolebus,tidligt op....og en masse andre børn. Alt dette er bare SÅ spændende.
Karen mener nu ikke, at vi skal lukke hendes hjemmeskole af den grund. "jeg er jo hjemme til middag, og vi plejer alligevel bare at daske rundt og læse og tegne om formiddagen". Ja, den lazy livsstil er nu fravalgt for en stund. Det bliver spændende at følge med i. jeg overvejede, om jeg som Mette skulle skifte navn på bloggen, men næh...hvorfor egentlig? Livets skole lukker jo heldigvis ikke, bare fordi man går lidt i "udeskole", vel? Det har vi jo lovet:-)))

I virkeligheden er jeg så stolt af min lille pige. Tænk at være så fyldt op af alt, hvad man behøver. Tænk at kunne prøve at gå i skole, fordi det er spændende, uden at vi behøver at sige "bordet fanger!!!...de næste 13 år!!!!!".

Men tak for denne gang, skønne hjemmeskolevenner. Vi glæder os til at mødes i weekender og SKOLEferier:-))) Kom snart igen!!!









Kommentarer:
Så melder Spørgejørgen sig på banen igen ;-) Hvad er det lige I altid laver med kartoffelmel?
 
ja, jeg kan da godt forstå, du spørger:-) men altså...vi laver ikke "noget", vi leger bare med det, og det er meget sjovere, end det lyder.Rigtig sjovt, faktisk!!! Vi drysser en pose eller to ud over bordet,som du ser, og stiller et par små kander vand hen. Man kan skrive og tegne i det, bygge sjove små bakker og køre igennem med sin lille bil - eller bare høre det knirke mellem fingrene. Hælder man lidt vand på, bliver det helt anderledes - og med meget vand atter en ny fornemmelse. På en gang ustyrligt og sejt at arbejde med. Og når vi så ikke gider mere, tørrer vi det værste vand op og fejer resten sammen. Man kan godt feje våd kartoffelmel sammen - det klistrer ikke, men gulvet bliver lidt glat. Dansevenligt, måske. De gamle fortæller, at der blev smidt kartoffelmel på gulvet på Frøslev Kro, hvis karlene havde svedt for meget - så kunne man danse i træsko eller bare tæer, hvis det skulle være! Prøv det, Helle!!!

kh Ane
 
Godt så - Anne Katrine og jeg vil starte dagen i morgen med at lakere tånegle - vi skulle jo gerne se fine ud i vores bare tæer, hvis nogen skulle finde på at byde os op til kartoffelmelsdans :-)
Jeg er viiiild med at røre ved kartoffelmel, men jeg har aldrig tænkt på at bruge det til leg - hvor fjollet egentlig, jeg har jo som barn selv trykket rundt i kartoffelmelskrukken for at høre og "føle" lyden...knirk, kniiirk.
TAK igen igen, fordi du har beriget vores hjemmeliv med nye input :-)
Kh Helle
 
Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]





<< Start

This page is powered by Blogger. Isn't yours?

Abonner på Opslag [Atom]