mandag, april 30, 2007
Ud i verden på egen hånd.
"i morgen skal Karen i skole"
Mælken
Hvordan mon det er at have sin egen malkeko? Vi forbruger mælkeprodukter hver eneste dag,og er det så ikke en økonomisk frihed at have koen selv? Det er vi godt nok kommet frem til, at det ikke er. Det er muligvis en god investering, men det indebærer også temmelig meget arbejde, en vis risiko (for hvad nu, hvis den bliver syg?) og en ekstra binding i hverdagen. De liter, den nu giver, skal jo bruges. men vi er stadig nysgerrige omkring forarbejdning af mælk, og overvejer, om ikke det var noget for os at hente ubehandlet gårdmælk og så selv syrne, skumme, kærne o.s.v.5 liter mælk hentede vi til "Køernes forårsfest"Af 2½ liter lavede vi tykmælk2½ liter blev stillet i køleskabet i en bred skål, så fløden nemt kunne skummet af dagen efter.
Af tykmælken spiste vi 1½ liter med velbehag.Den blev lidt tynd, så ungerne brugte den "tyk kærnemælk" - drikkeyoghurt. Den havde været perfekt til koldskål.Den sidste liter drænede vi i et klæde i en si over en skål sammen med en lille ekstra sjat fløde. Det tog 7 timer. Men så kunne vi også røre de skønneste flødeoste. Den ene med dild fra sidste års høst + salt. Den anden hvor vi "snød lidt" og puttede tørret hvidløg og urtesalt i.Jeg er ked af at sige det, men det var pærelet, og resultatet var fuldt på højde med den ost, glassene var fyldt op med, da de blev købt. Hmmm...er det virkelig bare det? Større er mystikken altså ikke i en flødeost - men mums, det var en stor fornøjelse, både på de nybagte boller (hvor vi jo havde den bedste valle at bage på) og til at dyppe fredagschipsene i.....Lækkert!
1 liter tykmælk gav ca. 250 gram flødeost.
Så var der mælken.
Vi skummede fløden - det gav godt 2 dl.
Mælken var stadig fed. Kold smagte den jo skønt (Det er Marie ikke enig i). Som varm kakao til at modtage vores feriegæster var det ganske enkelt uimodståeligt. Den må også være perfekt ovenpå sommerens jordbær. Men det var altså ikke ren kærlighed for alle.
Pigerne piskede fløden. Tog halvdelen fra til en lækker dessert (men ups; den der gemmer til natten, gemmer til farmand :-) Vi hører, at den var lækker)
Den anden halvdel - fløde af 1 1/4 l mælk eller godt 1 dl fløde - piskede Mette, til den skilte sig i væde og.......den lækreste smør.
Her ser I det beskedne resultat:
Rørt med lidt havsalt hævede det bålbrødene til et herremåltid.
-men hmmmm, der skal alligevel en del mælk til, hvis der skal smør på rundstykkerne. Hvis vi skulle gøre det lidt mere organiseret, vil jeg skumme fløden af, inden jeg laver tykmælk, så der er lidt mere til smør.
Camilla Plum´s Ællebælle Frikadelle inspirerer både til brug af råvarer på en børnevenlig måde, til holdninger til fødevarer...og så er der solide og virkelig gode opskrifter i. Bl.a. på det rugbrød, vi spiser herhjemme.
Vi havde god gavn af 2 af mine bedste bøger:Camilla Plumhar flere sikre veje til god yoghurt, tykmælk og andre mælkeprodukter.
Katrine Rudolph´s bog "Et liv med tid til livet" er nu så gammel, at jeg fik den på bogudsalg.Den er god, inspirerende og meget idealistisk. Skrevet, da Katrine Rudolph var ung mor til 2 små piger - helt frisk og kampklar :-) Nu er pigerne snart voksne, og der er vist kommet flere børn til. Men en god bog - bl.a. om deres selvforsyningseksperimenter...ja, og deres egen malkeko:-)
Der fandt jeg opskriften på flødeost.
Med en familiestørrelse som vores tror jeg,det er en god prioritering at gøre mere af det her. Kvaliteten er virkelig god - og vi sparer mange penge uden at "røre en finger".Det meste af arbejdet består i at lune lidt og holde øje - være der - så arbejder tiden med dræning og kulturer, der vokser og syrner. Nemt. og sjovt!! :-)
Hjemmeskolevennerne kommer
Næste morgen var vejret atter fantastisk, og vi bagte vores frokostboller på bålet.....(og rørte selv smør, men mere om det i indlægget om "mælken").....
.....inden vi trak staffeliet frem, og fik eftermidaggen til at gå med dét.
...så kan man altså heller ikke tåle at sætte sig for at se børnetime :-)
Lidt specielt denne gang var, at det er sidste gang - foreløbig - at vi kan rende sammen til hverdag og bare være sammen i dagevis. På mandag starter Karen efter eget brændende ønske i børnehaveklasse på distriktsskolen. Og efter sommerferien er det Freyas tur til at prøve det. Skoletaske, drikkedunk, madpakke, lektier, skolebus,tidligt op....og en masse andre børn. Alt dette er bare SÅ spændende.
søndag, april 22, 2007
-Og køerne dansede!
onsdag, april 11, 2007
Massefylde
er en glimrende lille bog, der kan bestilles hos DR.I dag havde Marie stillet op til forsøg.Massefylde........i ferskvand.....og i saltvand....Glasset til venstre er fyldt med rent vand.
Glasset til højre er fyldt halvt op med en stærk saltvandsopløsning og dernæst nænsomt fyldt op med rent vand.
da vi plumpede det rå æg i, lagde det sig ovenpå saltvandet.
Senere lavede børnene flere opløsninger. Bl.a. det lille glas med endnu mere salt i.
"Saltvand er tungere end æg, der er tungere end vandhanevand"
.....fik Helge forklaret,da han kom hjem og undrede sig over menuen :-)
Så kastede han og børnene sig over noget med en varmluftsballon (varm luft er lettere end kold luft)....en føntørrer ude i haven med forlængerkabel og plasticposer, der var lige rigelig tunge..vi arbejder på sagen med at finde de rette poser. "hvis man vil lette fra jorden, skal man blive lettere end luften" står der i bogen. Det er lettere sagt end gjort.
Lul lul rokken går
Abonner på Opslag [Atom]