Hjemmeskolen i Fårhus

-balancerer på hendes gyngende vintersul...og:

- maler sig som Kiara og Kovo og leger Løvernes Konge (når nu man ikke må se film hele tiden - dét får man ud af at rationere tv-kiggeri. Det er vel ikke så tosset!!!) Det erKaren, der har malet dem.

Når far kommer hjem.......

.....danser de "at du må - huske på - sådan må en polka gå"

- eller hvad med en lille musical i 27 akter?

Her er det "Hunden og ballet-katten, der boede hos en prinsesse, der elskede musik". Titlen er IKKE for lang, nej nej. Ikke til et tre timers stykke. Det er forresten sjovt at se, hvor replikker og handling udvikler sig undervejs. En scene kan sagtens spilles 3-4 gange i forskellige varianter. Og vil man holde på hele teatertruppen, må man skiftes til at bestemme. Det er jo ikke sjovt at spille alene, fordi man er for skrap eller optaget af sin egen indre drejebog. Nogen ville mene, at det er en ulempe med så lille udvalg af legekammerater - bare 2 søskende på en almindelig dag, hvor vi ikke lige har legeaftaler (og det har vi med vilje ikke hver dag). Vi synes, det er en fordel, at børnene har masser af tid til at lære hinandends resourcer at kende - at bruge hinanden på mange forskellige og ofte nye måder. Det tætte venskab har de med sig - altid - også i fremtiden, hvor de efterhånden vil få hver deres hverdag en del af dagen.

Vi kan godt mærke, at Karen bliver ældre.

Hun er meget bevidst om, at vi skal have nyt hus. Vil gerne have sit eget værelse - tror hun nok - hvis altså der stadig er plads i familiesengen;-) Vi har forberedt hende på tanken om, at udeskole vil være en god ide, hvis vi flytter lidt væk fra Fårhus. Alle hendes venner, hun har her, har hun jo kendt fra hun var lille. Dem mister vi jo ikke, fordi vi flytter, men i hverdagen render vi nok mindre sammen, hvis der er afstand. Så for at møde nye venner, synes vi, hun skal i udeskole, når vi er flyttet. Det tog hun fint. Hun ville gerne have en masse nye venner - og det er hun helt sikker på, at hun får. "Når så jeg har fået vennerne, må jeg så komme i hjemmeskole igen, hvis nu jeg gerne vil?"

Vi så lige på hinanden: "Så længe, der er nogen hjemme, skal du være velkommen". Vi tager det roligt. Karen egner sig godt til at gå i skole. Hun bliver garanteret glad for det - når hun først har lært at blive færdig om morgenen, altså:-)

Det ville selvfølgelig være herligt, hvis der var 3-4 andre hjemmeskolefamilier i nærheden, men da der jo nok ikke er det, så er dette altså vores tanker om fremtiden.

Til da..........vil vi nyde denne særlige tid og alle stunderne.

-Og møgvejret :-)

# indsendt af Familien i Fårhus @ 10:26 PM