fredag, januar 19, 2007
Dejligt besøg og et fedt kamera
I dag har vi haft besøg i hjemmeskolen af Mads, som går i 0. klasse i Børkop. Han ville gerne se, hvordan en rigtig hjemmeskole ser ud, men den lignede vist mest et helt almindeligt hjem - bortset fra alle sedlerne, der hænger rundt omkring :-) Dem kunne Mads nu sagtens læse, og han kunne også se, at vores rok ikke staves "rock". Mads havde taget næsten hele sin famile med, og vi havde en hyggelig dag med masser af leg og læren hinanden at kende. Tak for besøget, Charlotte, Mads, Luna og Viktor.
Temmelig uventet meldte TV Syd dog sin ankomst. Ikke for at se hjemmeskole, ganske vist, de ville have en kommentar fra "en lokal fra Forældre og Fødsel" om vigtigheden af en god fødselsoplevelse. Æv,det forstyrrede jo vores hyggelige dag, men de fik alligevel lov at komme, og det viste sig at være ret spændende. Inden optagelsen fik børnene nemlig lov af den rare kameramand, Kim, at prøve hans udstyr - WAUW!!! Bagefter gik de alle en -temmelig forfriskende - tur og plaskede i vandpytter, mens jeg måtte blive hjemme og snakke. Heldigvis kom Helge hjem og tændte for både brændeovn og elbas - Jo, der har været gang i den!!!!
Abonner på Opslag [Atom]