Hjemmeskolen i Fårhus

Karen er meget optaget af matematik lige nu. Faktisk er hun meget glad for sin matematikbog. Hun er stolt af den og kan lide at vise andre, hvad hun har lavet. I den kan man jo se, at man udretter noget :o) Vi bruger den som supplement til de andre aktiviteter f.eks. kuglerammen og regnekattene (se et tidligere dagbogsblad, der er klippet ind skrevet med kursiv herunder) I dag - inden vi skulle til gymnastik - lavede vi geometri med geomag. Først formulerede vi opgaverne sammen: "nævn et tal, der er større end 2 og mindre end 6" "5" - derefter slog vi med terningen. Hvis den viste 4 øjne, skulle Karen bygge 5 firkanter. Gerne bygget sammen. En sjov lille oplevelse. karen mente ikke, hun kunne bygge sekskanter, fordi hun ingen sekskantede plader har til at putte i midten. Da hun så var igang med at bygge trekanter, udbrød hun pludselig: "Hov, her er en af de der store! -sekskanter. Så kunne jeg alligevel!" Figurerne blev til en barbieseng, et tog, en båd og en gymnastiksko. Det var sådan en rolig stund, hvor både Svend og Kirsten byggede med, og jeg æltede mit rugbrød færdigt. Hyggeligt! 27/8 2006 - Katteregnerier og ballestykker Aj, hvor har vi grinet i hjemmeskolen her til aften! Karen og jeg besluttede at lave en lille skolestund efter aftensmaden. Hun havde været den meget tålmodige storesøster, der lærte lillebror på snart 3 at skiftes til at køre en runde i huset på motorcykel, så vi besluttede, at Helge puttede Svend og Kirsten i badekarret, mens vi to satte os med stearinlys og lod roen falde over arbejdet. Det var nu rart. Karen hentede ting og lavede efter eget ønske en plan - den var fra starten: katteregnestykker, en side i bogen og kugleramme til sidst. Katteregnestykker: Vi har 8 små trækatte malet i klare farver - lidt som Dalarna-heste. De bor i en kuffert højt oppe på en hylde, så de kan være lidt interessante, når de kommer frem (og ikke bliver væk mellem legetøjet.) Først blev de linet op. Karen gik - pige, 5 år! - i gang med at sortere dem. Først efter farver, så efter mønstre; 4 stribede, 4 med blomster. Dernæst en blanding; "pigefarvede" med blomster, "pigefarvede" uden blomster. Mængdelære er det jo. Og farvelære, æstetik. I hvert fald en meget sproglig matematik, og det betyder vel, at der arbejdes på tværs af de to hjernehalvdele? Da hun havde arbejdet i ca. 10 minutter, stoppede hun op og så på mig: "Nå, mor. Skal vi ikke snart i gang?". "Men Karen, du er jo i fuld gang". "Nå ja, jeg tæller dem jo". Nu kom Kirsten drønende - dugget og i bar figur - og hoppede op på nabo-trip-trap-stolen med et "Miauu - den der!!!", mens hun lavede kattetegn (tegnede knurhår på kinden). Ja, det er for resten sjovt, som hun stadig bruger enkelte tegn som refleks, selvom hun sagtens kan tale - og samtidig med talen. Kirsten tog en kat. "Aj, nu har jeg kun 7 katte!", udbrød Karen. "Skal jeg skrive det?" "Ja, skriv: Karen 7 + Kirsten 1 = 8". Det gjorde jeg så. Kirsten hapsede en mere - vi skrev igen. Nu havde hun en i hver hånd og begyndte at lege med dem. "Se, Kirsten. Du skal have en mere, for vi vil have noget med 5, for jeg er 5 år!" Og jeg skrev: 5+3=8. Så legede de lidt med deres katte - gik på besøg, dansede og kyssede. Nu ville Karen selv skrive. Hun fik kattene samlet lidt igen. Kirsten havde 4, Karen havde 3. Karen skrev: 4+3=8, for hun vidste jo, hvor mange katte vi har. Så sad hun og funderede lidt....noget var ikke helt rigtigt. Så talte hun kattene: 1-2-3-4-5-6-7!!! Ned og kigge på gulvet, jo, dér var den sidste! Hmm...hun gad ikke viske ud. "Vil du have den, mor?" "Ja, tak, men hvad gør du nu?" "Jeg skriver dig lige først, for du er den største". Og Karen skrev: 1+4+3=8. Smart, ikke? Bogen: Det er sådan en førskolebog med små træningsopgaver. Lige noget for Karen - det er fint nok. Jeg gav mig til at spidse blyanter - nogen gange sidder jeg og strikker, for man må passe på ikke at tabe tålmodigheden eller at blande sig for meget. Karen farvede alle de tegninger, der begyndte med Æ, derefter alle de, der gemte et S. Vi kom til at snakke om, hvor svært det er at sige noget UDEN S ("Du kal nart i eng" "madder mart" osv.). Vi aftalte, at vi i morgen vil gå på S- jagt og hænge et ordskilt på alt det, vi kan finde med S. Og NU grinede Karen, så hun knap kunne fortælle, hvad der var så morsomt. Til sidst fik hun spruttet frem; "Så skal vi hænge en masse skilte på far, når han kommer hjem. Snedker, Snedkerbukser, Snedkerjakke, Snedkerblyant....og beSkidte Sko. Hahahahahaha". Hun klukkede helt nede fra maven af, og så kunne jeg da også godt se det sjove i det på en måde. 5 års humor og glæde ved arbejdet smitter altså! Nu troede jeg, vi skulle pakke sammen, for vi havde siddet længe og det var sent. Men nej. Kuglerammen! "Åh, mor. Bare 4 numseballestykker!!??" Ja, altså. Den anale fase har en vældig slutspurt, må jeg erkende. Alt, hvad der hedder pruttesange og mås er bare det SJOVESTE. Da Karen fik sin kugleramme, gik der ikke længe, før hun fandt ud af, at hvis man samlede kuglerne 2 og 2, så lignede det numser. Man kunne endda skille dem lidt ad og sige "prrrr". Ha ha ha. Nå, jeg greb jo motivationen. Vi laver derfor opgaver til hinanden sådan her: Vi skiftes til at bestemme, hvor mange numser, den anden skal lave - og så hjælpes vi ad med at tælle. Først numserne (fx 8 numser) - bagefter hvor mange ”baller”, vi har brugt (ja...det er så 16). Til slut laver Karen gerne en rigtig svær en til mig, så jeg kan blive godt træt, som hun siger. I dag lavede jeg 20 numser, så vi fik da talt helt til 40 - og rigtig mange gange til 20. Og det er jo der, de ligger, dem der driller: fra 11 til 19, de kan være svære at huske navnene på, ikke? Nå, lige inden jeg gik hen for at brygge kaffe (suk, JEG er jo ikke 5 år og kan derfor godt køre lidt træt) satte Karen sig for at lave 40 lange prutter på armen (I ved, hvor man sætter munden tæt til et blødt sted og puster til). Hun trak 40 kugler over og gik så møjsommeligt i gang. Hver gang, hun løb tør for luft, flyttede hun 1 kugle, tog luft ind, løftede armen "prrrrrrrrrr" .......Helge, Svend og Marie kom til.......Aj, hvor vi grinede i hjemmeskolen her til aften.

# indsendt af Familien i Fårhus @ 1:58 AM