onsdag, september 27, 2006
Et spørgsmål om planlægning?
| Nogen gange tror voksne, at de kan planlægge sig ud af alting. Børn er bare mere fleksible. Hvis de er trætte, så tager de bare 3 gange så lang tid om at komme i tøjet - og det generer dem slet ikke. Sådan har det altid været, sådan skal det være. Min tålmodighed på sådanne dage rækker bestemt også langt. Kunsten består i at få tålmodigheden til at række til hele dagen. Karen er begyndt til trampolinspring om tirsdagen. Hun er glad for det. Selvom vi synes, vi får os rørt i det daglige, så er det nok der - med motorikken - jeg oftest synes, jeg kommer til kort. Jeg er ikke nogen klatre-abe-vildbasse. Det er Helge til gengæld, og når jeg ser, hvad der sker med børnenes kropslige udfoldelser, når han har et par ekstra fridage med dem - TÆNK, hvis det var ham, der gik hjemme med dem. Nå, det er det jo ikke lige nu, og en af måderne, Karen kan få udfordringer på, er ved at gå til gymnastik og trampolinspring. Der er ingen konkurrence - jo , måske lidt indbyrdes, men det har hun vist ikke opdaget endnu. Der spilles ikke kamp, så der er ingen pres fra kammeraterne. Så er der ventetid ved trampolinen, og der har trænerne givet adgang til alle mulige sjove og finurlige redskaber. Børnene finder sammen i smågrupper om dem, hygger sig med det og får sig rørt blot ved at lege sammen. Der bliver også slået en lille sludder af. Jo, det kan hun få masser af glæde af. Den dag kommer hun så også lidt senere i seng - og næste morgen skal vi i legestue. Lige det der med at skynde sig og fokusere på sådan en påklædningsopgave - uha, det er ikke hendes største interesse. Nå, her sidder moren og småbrokker. Karen har været træt i dag. Det har hun jo ikke været for at genere os andre - desuden er det vel os voksne, der har ansvaret for det. Vi cyklede til legestuen. Svend er stabil til at køre inde i siden nu. Men da Karen kom lidt foran og bommen til toget så gik ned - IMELLEM OS - dét var lidt af en gyser for børnene. Karen stod inde på den forkerte side, da bommen gik ned. Jeg kunne se på hende, at hun overvejede at løbe tilbage til mig, men turde ikke krydse skinnerne. Jeg vidste godt, at vi havde pænt med tid endnu, men for hende var det liv og død. Jeg råbte: "Smid cyklen g kravl under bommen", men hun havde en dukke bagpå, så hun dukkede hovedet og kom væk - i god tid før toget kom, men det er ikke rart at stå grædende og se sin mor og lillebror gennem den susende togstamme :o( I legestuen gik det fint. Alle børnene hyggede sig, vi bagte små pizzaer og sangstunden varede længe og var super rar. Nogen tegnede. Så tog vi et par veninder med hjem - de legede hele eftermiddagen, og vi havde også en herlig stund med sang og spil omkring en sangbog. OG DA DE VAR KØRT.......hvis jeg havde sagt bøh til hende, så tror jeg, hun var brudt sammen. Vi blev enige om at lukke hjemmeskolen i dag - de mærker var bare dumme. I stedet puttede vi os med dyner i hjørnesofaen og ungerne fik en historie. Det er sjovt - når jeg læser højt, så sidder Karen og læser med ind imellem. Der er forbløffende mange bøger, jeg kan læse for dem alle tre. Hvor der er noget for dem hver (og lidt skjult voksenhumor til mig også.) Nu sover de alle sødt. Jeg skæver til ugeplanen, der blev skrottet i dag. Hæhæ - vi har da både lavet musik og dansk.....og mad og matematik og trafik og teater og billedkunst og og ..... det var bare ikke planlagt! |
# indsendt af Familien i Fårhus @ 9:36 PM 
Abonner på Opslag [Atom]