I går var det Kirstens fødselsdag Hurra Hurra Hurra
D. 1. november fyldte Kirsten 2 år
"Do år - HURRAAAAA", som hun sagde :o)
Helge holdt fri, og Kirsten havde kage med i legestue.
Om eftermiddagen kom mormor, morfar og Andreas
med sang og gaver.
Ih, hvor har hun fået fine bøger og nyt tøj.
Om morgenen sad hun på køkkenbordet, mens jeg lavede morgenmad.
Hun pegede på den dippedut, man stiller kaffetragten ned i, og sagde:
"Den er RØD!"
Det gentog hun mange gange i løbet af dagen.
Hver gang, hun så noget rødt, meddelte hun; "Den er RØD".
Så skulle hun lige begynde på det på sin 2 års dag.
Det har hun lært sig - for vi har ikke.
Så pudsigt med sådan en lillesøster:
Hun får bare lov at gro i ro og tage ved lære af de andre og alt det, der sker i hendes lille liv. Pludselig kan hun binde sko og date på nettet:o)
-Måske overvurderer vi vores afgørende betydning.
Vi kunne i virkeligheden nøjes med at smøre et par madder og sætte en vask over i ny og næ.
I øvrigt er det også sjovt at følge, hvor mange stadieægte handlinger, der bare kommer spontant hos børnene i de forskellige aldre.
Karen gør fx mange ting, som man øver omhyggeligt i børnehaveklassen, fordi det hører til udviklingstrinnet.
Krydskoordinerer, dyrker rim og remser, tæller og sorterer, stiller spørgsmål om Gud, skabelsen, hendes egen skabelse og dinosaurernes tandsæt.
Vi forpligter os på, at det er muligt
Arbejdet gør de selv
Herre i eget hus
Hånd om eget liv
Lille Kirsten vågnede desværre varm og pjevset af sin middagslur.
Hun sad på skød, lå ved brystet eller sad i slyngen en stor del af eftermiddagen og aftenen. I dag er hun dog allerede frisk igen.
Måske var det bare "Impressioenza".
Det var så sidste gang, vi skal holde 2 års fødselsdag i vores egen lille børneflok. Når vemodet engang har sluppet mig, vil jeg til at glæde mig til jazzkoncerterne, der blinker til min hjertenskære og mig ude i horisonten. Hver alder sin charme. Det gælder i øvrigt både mand og børn ;-)